Alssundgymnasiet Sønderborg

Alssundgymnasiet Sønderborg søger uddannelsesleder

Alssundgymnasiet Sønderborg søger ny uddannelsesleder med tiltrædelse den 1. oktober 2017. 

Som uddannelsesleder på Alssundgymnasiet Sønderborg vil du komme til at indgå i et tæt teamsamarbejde med rektor og to andre uddannelsesledere, hvor man gensidigt hjælper hinanden med at finde de bedste løsninger.   

Vi er en udviklingsorienteret skole med høje ambitioner, så vi forventer, at du er en dygtig kommunikator, som kan skabe stærke relationer og opbakning til målsætninger og indsatsområder. Du har et tydeligt værdikompas med respekt for andres holdninger og er optaget af, at eleverne får den bedst mulige uddannelse med det bedst mulige resultat både menneskeligt og fagligt. 

 

Du får selvstændigt ansvar for en række områder, og skal kunne inddrage både medarbejdere og elever i udviklingsarbejdet. Dertil kommer medvirken til skolens strategiske udvikling i samarbejde med skolens medarbejdere og eventuelle eksterne partnere, ledelse af pædagogiske udviklingsopgaver og gymnasieadministrative opgaver. 

 

Til stillingen knytter sig personaleansvar for en lærergruppe (ca. 15 stk.), der bl.a. omfatter medarbejderudviklingssamtaler, faggruppeudviklingssamtaler og almindelig personaleledelse. Desuden kan stillingen indebære undervisningsopgaver.  

 

Kvalifikationer 

Vi søger en leder, som 

 

  • har undervisningskompetence på gymnasialt niveau og solid undervisningserfaring 

  • har erfaring med og evner for pædagogisk ledelse, planlægning og administration i gymnasieskolen, gerne suppleret med ledelsesuddannelse 

  • evner at medinddrage og engagere medarbejdere og elever i opgaverne  

  • er god til at kommunikere og samarbejde internt såvel som eksternt 

  • er åben, imødekommende og i besiddelse af personlig integritet 

  • kan udvise fleksibilitet i en travl hverdag 

 

Efter din ansættelse vil du være med til at udvikle din endelige funktionsbeskrivelse i samarbejde med skolens øvrige ledelse.   

 

Om skolen 

Under værdigrundlaget ansvar, glæde, sammenhold og respekt arbejder Alssundgymnasiet som et alment gymnasium, der udbyder STX. Skolen er oprettet i 1977 og fremstår som en moderne skole med tilhørende undervisnings- og IT-faciliteter. Skolen har p.t. 60 medarbejdere og ca. 500 elever. Ledelsen består af rektor og tre uddannelsesledere.  

Alssundgymnasiet Sønderborg lægger vægt på mangfoldighed. Alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge den opslåede stilling.

 

Løn og ansættelsesvilkår 

Lønindplacering og andre ansættelsesvilkår efter gældende regler for ansættelse af uddannelsesledere ved gymnasieskoler. 

 

Ansøgning 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos rektor Per Møller, tlf. 74 42 05 01, e-mail pm@ags.dk. Du kan læse mere om skolen på www.ags.dk

Ansøgning sendes på www.gymnasiejob.dk eller pr. e-mail til: pm@ags.dk

Ansøgningsfristen er onsdag d. 16. august 2017. Ansættelsessamtaler påbegyndes løbende eller umiddelbart efter fristens udløb. 

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Alssundgymnasiet Sønderborg
  • Adresse
    Grundtvigs Alle 86, 6400 Sønderborg
  • Stillingskategori
    Uddannelsesleder
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid
  • Geografi
    Region Syddanmark
  • Ansættelsens start
    01-10-2017
  • Jobnr.
    61679
  • Ansøgningsfrist
    16-08-2017
Opret jobagent
På baggrund af dette job