Ordrup Gymnasium

OG søger Barselsvikar i dansk ca. 1/2 tid

Ordrup Gymnasium søger barselsvikar i dansk ca. halv tid

 

-til ansættelse ultimo oktober 2017 og resten af skoleåret 17/18

 

Om OG

OG er et lokalt gymnasium med en alsidig række af studieretninger. Vi har en ambitiøs faglighed i vores undervisning, og vi udvikler os pædagogisk med et stærkt fokus på den enkelte elev og den enkelte elevs læring, bl.a gennem anvendelse af de bærende principper for synlig læring.

 

Globaliseringen er et perspektiv, som fylder meget i undervisningen og de fleste af OG's aktiviteter. Vi udvider løbende kredsen af samarbejdsskoler i udlandet: det giver basis for virtuelle, faglige samarbejder i klasserne, for udvekslingsrejser og for individuelle udvekslingsordninger.

 

Udover disse udviklingsperspektiver spiller traditioner en væsentlig rolle på OG. OG’s bærende værdi om respekt for det enkelte menneske blev første gang formuleret af skolens grundlægger i 1873, og vi tror på værdien af at skabe stærke fællesskaber – for både elever og ansatte – gennem involvering og ansvar.

 

Vores elever oplever, at der er plads til dem, hver og en, - og at vi har et fokus på den enkeltes muligheder.  Det er blandt andet derfor, at OG i flere år har opnået topplacering i de landsdækkende undersøgelser af elevtrivslen på gymnasierne.

Samtidig er OG et af de gymnasier, der sender flest elever videre til de lange videregående uddannelser.

 

Der er pt. ca. 840 elever og 80 ansatte på OG. Læs mere om OG på www.ordrup-gym.dk

 

Om dig

Du:

  • har fokus på elevernes læring og brænder for undervisning på en solid faglig baggrund, og vi forventer, at du har bestået kandidateksamen.

 

  • interesserer dig for didaktisk udvikling sammen med dine kolleger

 

  • behersker anvendelse af IT i undervisningen og har en aktiv viden om nye faglige landvindinger i dine fag

 

  • vil engagere dig i det gode studie- og arbejdsmiljø, som vi har på OG.

 

 

Om ansøgningen

Ansøgningsfrist er 30. august 2017.  Evt. spørgsmål kan rettes til vicerektor Ole Pinholt tlf. 31452704

 

Ansøgning sendes til sekretær, Marlene Ginsborg jobans@ordrupgymnasium.dk  på GL’s ansøgningsskema med bilag, herunder CV og eksamenspapirer.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, race religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

 

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Ordrup Gymnasium
  • Adresse
    Kirkevej 5, 2920 Charlottenlund
  • Undervisningsfag
    Dansk
  • Stillingskategori
    Barselsvikariat
  • Ansættelsesforhold
    Deltid
  • Geografi
    Region Hovedstaden
  • Ansættelsens start
    23-10-2017
  • Jobnr.
    61732
  • Ansøgningsfrist
    30-08-2017
Opret jobagent
På baggrund af dette job