Mariagerfjord Gymnasium

Uddannelsesleder

Vi søger en uddannelsesleder, som brænder efter at udvikle gymnasiet, er fagligt og pædagogisk velfunderet og har solide erfaringer med sig som underviser inden for sektoren. Ledelseserfaring som uddannelsesleder er en fordel, men ikke et krav.

Vores nye uddannelsesleder skal indgå i et velfungerende ledelsesteam bestående af rektor, pt. 2 vicerektorer og i alt 3 uddannelsesledere. Mariagerfjord Gymnasium er et mellemstort provinsgymnasium beliggende i Hobro med ca. 725 elever og en personalegruppe på ca. 100 personer, der udbyder stx og hf.

Vi forventer, at du er systematisk og kreativ, har gennemslagskraft, er effektiv, er strategisk og organisatorisk tænkende, kan arbejde proces- og projektorienteret og at du frem for alt er et empatisk og samarbejdende menneske med humor.

Dine arbejdsopgaver er bl.a. MUS og statussamtaler med ca. 20 lærere, deltagelse i elevfokusmøder og lærermøder, planlægning af skoleårets aktiviteter og pædagogisk ledelse af forskellige projektgrupper. Den endelige fordeling af ledelsens arbejdsopgaver foretages efter ansættelsen.

Da uddannelseslederstillingen også indebærer undervisning, bedes ansøgningen til stillingen have relevante faglige oplysninger, herunder eksamensbeviser og pædagogikumbevis vedlagt.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst med mulighed for kvalifikationstillæg og resultatløn.

Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til rektor Jette Engelbreth (26158855) eller vicerektor Søren Munthe (28724988)

Ansøgningen sendes via www.gymnasiejob.dk senest onsdag den 28. februar 2018 kl. 12. Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 10 og 11.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Mariagerfjord Gymnasium
  • Adresse
    Amerikavej 5, 9500 Hobro
  • Stillingskategori
    Pædagogisk leder
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid
  • Geografi
    Region Nordjylland
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Jobnr.
    62076
  • Ansøgningsfrist
    28-02-2018
Opret jobagent
På baggrund af dette job