Gammel Hellerup Gymnasium

Nye lærere til Gammel Hellerup Gymnasium

Gammel Hellerup Gymnasium søger et antal lærere pr. 1. november 2018. Det skyldes primært elevernes valg af studieretning i 1.g.  Vi søger lærere til følgende fag: fysik, kemi, tysk, fransk, engelsk, oldtidskundskab og matematik. Der er tale om årsvikariater for resten af skoleåret 2018-19.

GHG er centralt placeret i Gentofte kommune tæt på Hellerup station. Gymnasiet har en stor og stabil søgning af nye elever og er i dag et 12-sporet gymnasium. Vi har 1000 elever og ca. 110 ansatte. Vores kerneværdier er samlet om faglighed, fællesskab og mangfoldighed. Vi har i de senere år renoveret og bygget nyt. Vi har fået nye lokaler til de naturvidenskabelige fag, en arkitektonisk spændende idrætshal og et nyt anderledes hus til bl.a. de kunstneriske fag.

Vi søger lærere, der har lyst og vilje til at indgå i et godt kollegialt fællesskab med fokus på elever og læring. Vi arbejder bl.a. med supervision og synlig læring. Vi tilbyder et spændende og udviklende arbejdsmiljø med gode personaleforhold. Du vil komme til at deltage i et fælles introduktionsforløb for nye lærere med indføring i skolen og kulturen. Du kan læse mere om os på www.ghg.dk.

Send din ansøgning vedlagt CV og eksamenspapirer via gymnasiejob.dk. Ansøgningsfrist mandag den 22.10.2018. Alle ansøgere får besked efter afsluttet ansættelsesproces. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 43.

 

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Gammel Hellerup Gymnasium
  • Adresse
    Svanemøllevej 87, 2900 Hellerup
  • Undervisningsfag
    Engelsk & Fransk & Fysik & Kemi & Matematik & Oldtidskundskab & Tysk
  • Stillingskategori
    Vikariat
  • Ansættelsesforhold
    Deltid & Fuldtid
  • Geografi
    Region Hovedstaden
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Jobnr.
    62623
  • Ansøgningsfrist
    22-10-2018
Opret jobagent
På baggrund af dette job