Aurehøj Gymnasium

Aurehøj Gymnasium søger ny rektor

REKTOR

Aurehøj Gymnasium søger en rektor, der idérigt og med entusiasme vil videreudvikle vores traditionsrige skole.

Aurehøj Gymnasium har cirka 750 elever. Skolen tilbyder et mangfoldigt studiemiljø og er kendetegnet ved høj faglighed samt seriøse og kreative elever, for hvem både uddannelsen og skoledemokratiet prioriteres meget højt. 

Aurehøj Gymnasium blev i 2012 officielt anerkendt for sin musikprofil af Undervisningsministeriet. Det betyder, at skolen udover lokale elever også kan optage elever med relevante musikkundskaber fra et stort optageområde. Derfor har Aurehøj Gymnasium et omfattende musikliv, der understøtter en skolekultur, hvor fællesskab, glæden ved at lære og respekt for forskellighed er centrale værdier.

Vi søger:

  • En professionel rektor med pædagogisk indsigt og solid ledelseserfaring, der vil udvikle Aurehøj Gymnasium med respekt for det eksisterende.

  • En lydhør rektor, der vil stå i spidsen for et inddragende samarbejde med skolens ambitiøse personale.

  • En kreativ rektor med interesse for at videreudvikle skolens musikprofil.

  • En visionær rektor, der brænder for at give eleverne den absolut bedste almendannende og studieforberedende ungdomsuddannelse.

    Vi har:

  • Et attraktivt og velfungerende gymnasium med dybt engagerede og dygtige medarbejdere.

  • Et gymnasium bestående af forskelligartede bygninger, der er moderniserede, men hele tiden stiller krav.

  • Særdeles engagerede og ambitiøse elever, der med entusiasme bidrager til skolens udvikling.

    Tiltrædelse 1. april eller efter aftale.

    Løn efter aftale.

    Samtaler forventes afholdt i uge 5 og 6.

    Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til bestyrelsesformand Troels Mylenberg på mail tmylenberg@gmail.com / tlf.nr. 40227226 eller vicerektor Kasper Rolskov på mail kr@aurehoej.dk / tlf.nr. 39654545

    Ansøgningen sendes som samlet pdf-fil til skolens nedenstående sikre mail eller pr. brev til:

    Aurehøj Gymnasiums bestyrelse

    Att.: Bestyrelsesformand Troels Mylenberg

    Skolevej 7

    2820 Gentofte

    E-mail: kontakt@sikker.aurehoej.dk

     

    Ansøgningsfristen er 21. januar 2019 kl. 12.00.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Aurehøj Gymnasium
  • Adresse
    Skolevej 7, 2820 Gentofte
  • Stillingskategori
    Rektor
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid
  • Geografi
    Region Hovedstaden
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Jobnr.
    62762
  • Ansøgningsfrist
    21-01-2019
Opret jobagent
På baggrund af dette job