Birkerød Gymnasium

Kemi, fysik og matematik lærere - gerne i kombination - søges til Birkerød Gymnasium

Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole er en stor skole med ca. 1100 elever beliggende ved S-togslinien nord for København. Vi huser STX, HF og International Baccalaureate (IB), som er en international studentereksamen. Derudover har vi en kostafdeling med ca. 80 elever.

Som skole lægger vi vægt på et højt fagligt niveau, og vi forventer, at vores kommende medarbejder og kollega har en ambition om at præge BG med sin kompetente faglighed, engagement og vilje til at gøre en forskel. Vi tilbyder en stor og velfungerende skole beliggende i det grønne område nord for København, hvor vores ca. 1100 elever og 100 lærere sætter pris på et højt aktivitetsniveau.

Birkerød Gymnasium er et sciencegymnasium med en lang tradition for at engagere sig i kemi-, matematik – og fysikfaglige aktiviteter både nationalt og internationalt. Flere af skolens fysiklærere er f.eks. involveret i afviklingen af den årlige fysikolympiade, vi har et tæt samarbejde med DTU og i øjeblikket eksperimenterer vi med robotter i undervisningen i alle 1.g klasser. Så vi er på udkig efter en ny kollega, der har et stort fagligt engagement og en interesse for at begejstre eleverne gennem sine fag.
Eftersom skolen rummer både danske og internationale elever vil en del af undervisningen være på engelsk.

Du kan læse mere om skolen og vores udbud af uddannelser og studieretninger på www.birke-gym.dk

Ansættelse ifølge gældende overenskomst. Tiltrædelse 1. august 2019.

Ansøgning vedlagt CV og eksamensbeviser mm. sendes til job@birke-gym.dk gerne som én fil. Alle ansøgere får elektronisk besked, når ansættelsesprocessen er afsluttet.

Har du spørgsmål, kan du kontakte vicerektor Lone Häckert på mail: lh@birke-gym.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist den 3. maj 2019, men ansøgningerne behandles løbende.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Birkerød Gymnasium
  • Adresse
    Søndervangen 56, 3460 Birkerød
  • Undervisningsfag
    Fysik & Kemi & Matematik
  • Stillingskategori
    Adjunkt/lektor & Vikariat
  • Ansættelsesforhold
    Deltid & Fuldtid
  • Geografi
    Region Hovedstaden
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Jobnr.
    62989
  • Ansøgningsfrist
    03-05-2019
Opret jobagent
På baggrund af dette job