Underviser i matematik

Randers HF & VUC søger en underviser til matematik med tiltrædelse 1. august 2019. 
 
Du har her muligheden for at komme med i en udviklingsorienteret faggruppe, som ligger blandt landets bedste. Vores matematiklærere sidder tæt på ministerielle input og sidder med i bestyrelser, udvalg m.m. Vores elevers karaktergennemsnit i matematik taler for sig selv – det er blandt landets højeste. Faggruppen har et tæt indbyrdes samarbejde og en central placering i skolens udvikling.
 
Randers HF & VUC er en stor skole med både VUC og 2-årigt HF.  Vi har omkring 1300 kursister og 100 medarbejdere i gode fysiske rammer. Vi sætter en ære i at levere høj kvalitet til den enkelte og arbejder på at sikre de bedste rammer for læring for skolens forskellige målgrupper. 
 
I de seneste år har vi haft fokus digitalisering og optimal løfteevne for den enkelte elev. Vi tilbyder en skole med fleksible arbejdstider og et miljø, der udvikler sig i takt med vores omverden.
 
 
Kvalifikationer
Vi søger en matematiklærer, der kan bidrage til skolens ambitiøse matematikteam.

  • Du har en nytænkende og udforskende tilgang til læring og en naturlig trang til at udvikle sammen med andre
  • Du har blik for trends inden for dine fag og kan bidrage med nytænkning i faggruppen
  • Du er fleksibel og er ikke bange for at lege med it i din undervisning
  • Du er åben og god til at skabe relationer i mødet med elever og kolleger
  • Du er en inspirerende person og en god teamspiller
  • Du kan undervise i matematik og et aktuelt sidefag på HF

 
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem GL og Finansministeriet.
Ansættelsen sker med ansættelse pr. 1. august 2019. Der er tale om en deltidsstilling på ca. 80 %.
 
 
Ansøgning
Send din ansøgning pr. mail til job@randershfvuc.dk og skriv ”HF ansøgning” i emnefeltet.

Ansøgningsfristen er den 29. juli 2019 kl. 12:00.

Vi opfordrer alle egnede og interesserede kandidater til at søge stillingen uanset alder, køn og etnisk tilhørsforhold.

 
Få mere at vide 
Skolen holder sommerferie frem til 29. juli, men derefter er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Ann Balleby på tlf. 86 42 56 44 eller 23 44 36 73.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Randers HF og VUC
  • Adresse
    Nålemagervej 110, 8920 Randers NV
  • Undervisningsfag
    Matematik
  • Stillingskategori
    Vikariat
  • Ansættelsesforhold
    Deltid
  • Geografi
    Region Midtjylland
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Jobnr.
    63233
  • Ansøgningsfrist
    29-07-2019
Opret jobagent
På baggrund af dette job