Årsvikar i engelsk og idræt til Sankt Annæ Gymasium

Sankt Annæ Gymnasium har et årsvikariat i fagene engelsk og idræt med tiltrædelse 1/9 og for resten af dette skoleår. Vi foretrækker at én person kan dække opgaverne, men kan eventuelt forestille os en situation, hvor de deles mellem to.

Vi søger en fagligt dygtig, didaktisk innovativ og ambitiøs gymnasielærer, som vil samarbejde professionelt med skolens øvrige personale om den bedste undervisning for skolens elever, og som vil bidrage til at videreudvikle Sankt Annæ Gymnasium i et godt kollegialt miljø

Sankt Annæ Gymnasium er et unikt uddannelsestilbud i Københavns Kommune, der rummer både folkeskole, sangskole, gymnasium og europaskole.

Gymnasieafdelingen er præget af et højt fagligt niveau og en markant musikprofil med adskillige ensembler og MGK (musikalsk grundkursus). Vi er et moderne og udviklingsorienteret gymnasium med fokus på varieret og motiverende undervisning og med et veludviklet netværk med andre gymnasier, kultur- og uddannelsesinstitutioner. Vi har igennem de seneste år arbejdet med at implementere en mindsetbaseret læringskultur, baseret på Carol Dwecks forskning, på tværs af skolens afdelinger.

Har du spørgsmål til stillingerne kan du henvende dig til vicerektor Martin Kristiansen på telefon 23954045 eller mail: mak@sag.dk. Du kan læse mere om Sankt Annæ Gymnasium på www.sag.dk

Ansøgningen vedlagt CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sendes i én samlet pdf-fil via gymnasiejob.dk senest fredag d. 23. august. Samtalerne forventes afholdt snarest derefter. Der sendes ikke kvitteringsbrev for modtagelse af ansøgningen, men alle ansøgere får besked, når ansættelsesproceduren er afsluttet.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Sankt Annæ Gymnasium
  • Adresse
    Sjælør Boulevard 135, 2500 Valby
  • Undervisningsfag
    Engelsk & Idræt
  • Stillingskategori
    Vikariat
  • Ansættelsesforhold
    Deltid & Fuldtid
  • Geografi
    Region Hovedstaden
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Jobnr.
    63270
  • Ansøgningsfrist
    23-08-2019
Opret jobagent
På baggrund af dette job