Uddannelsesledere Aarhus HF og VUC

ER DU EN AF VORES 2 NYE HF-UDDANNELSESLEDERE?
 

Hvis du har lyst til pædagogisk ledelse og kan se dig selv i rollen som uddannelsesleder på Aarhus HF og VUC, så har vi måske jobbet til dig.

Fra 1. august 2020 søger vi to uddannelsesledere, der kan være med til at videreudvikle skolen pædagogisk, fagligt og kulturelt ud fra vores pejlemærker faglighed, ambitioner og kvalitet. Vi er en skole i forandring som følge af dels de nedskæringer folketinget byder os, dels de strukturelle ændringer inden for sektoren. Det betyder, at vi hele tiden er nødt til prioritere og tænke nyt i tæt samspil med medarbejderne.

Som uddannelsesleder på HF vil du få et selvstændigt ansvarsområde, som vi forventer du drifter og profilerer i overensstemmelse med skolens strategiske mål. Du vil desuden indgå i et tæt ledelsesmæssigt arbejdsfællesskab med tre andre uddannelsesledere, to uddannelseschefer og en studierektor, og du vil have indflydelse på i hvilken retning, skolen udvikler sig. Som uddannelsesleder har du desuden undervisningsforpligtelse.

På det mere administrative område vil du kunne trække på kompetencerne fra vores serviceafdeling, men du skal være indstillet på, at jobbet indeholder en del administration, som skal være på plads, før der er overskud til det mere strategiske. Det drejer sig om optagelse, studieaktivitet, kvalitetssikring og særlige tværgående ansvarsområder.

Stillingen indeholder tillige personaleledelse af ca. 20 lærere og omfatter bl.a. administrative opgaver, sparring og feedback, MUS og kompetenceudvikling, og sker i tæt samspil med hele ledelsesteamet på HF.

I stillingen indgår, at du skal undervise i 25% af tiden, hvorfor det er et krav, at du har undervisningskompetence i et eller flere fag på gymnasialt niveau og pædagogikum. Du skal kunne samarbejde ind i lærergruppen og kunne håndtere dobbeltrollen som lærer og leder. Undervisningen kan afhængig af fagkompetence være tilrettelagt som online-undervisning eller konfronterende undervisning.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du på forhånd kender VUC og i særlig grad HF som underviser, vejleder eller leder, da du forventes hurtigt at kunne løfte dine arbejdsopgaver. Selvfølgelig vil du få sparring fra nærmeste leder og kolleger, men det er vigtigt, at du selv er opsøgende i relation til støtte og tør kaste dig ud i arbejdsopgaverne på egen hånd.

Hvis du synes, at jobbet lyder interessant, så er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Gunhild Kjeldsen mobilnr. 30303616 eller uddannelseschef Lene Madsen mobilnr. 30303618 for yderligere information, og vi henviser ligeledes til vores hjemmeside for uddybning af skolens strategiske udvikling.

Ansættelse på fuld tid og i henhold til Cirkulære om aftale om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område (Modst. 045-19).

Aarhus HF & VUC opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 14. april og første runde samtaler finder sted torsdag den 23. april. Eventuel anden runde samtaler vil finde sted mandag den 27. april.

Aarhus HF og VUC er et af Danmarks største Voksenuddannelsescentre. Skolen har ca. 6500 kursister, svarende til mere end 2000 årskursister og beskæftiger ca. 280 medarbejdere. Skolen er organisatorisk opdelt i tre områder: det gymnasiale område, AVU-området og serviceområdet. Omsætningen er ca. 190 millioner kroner. Skolen sigter bredt med sine uddannelsestilbud til unge og voksne, men vi har et vedvarende fokus på Aarhus som Vestdanmarks uddannelsescentrum, hvilket påvirker udbuddet af uddannelser. Læs mere om skolen på www.aarhushfogvuc.dk

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus HF og VUC
  • Adresse
    Dalgas Avenue 2, 8000 Aarhus C
  • Stillingskategori
    Uddannelsesleder
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid
  • Geografi
    Region Midtjylland
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Jobnr.
    63691
  • Ansøgningsfrist
    14-04-2020
Opret jobagent
På baggrund af dette job