Sorø Akademis Skole

Sorø Akademi søger en dygtig fransklærer

Sorø Akademi søger en dygtig og engageret gymnasielærer, som kan undervise i fransk og mindst ét andet fag. For ansøgere med pædagogikum kan der blive tale om at stillingen indeholder kostlærerfunktion med bopælspligt. Konktakt rektor for mere information om dette. 

Vi vægter høj faglighed og gode undervisningsegenskaber lige højt. Den høje faglighed er nødvendigt for at kunne varetage undervisningen af vores dygtige elever. Gode undervisningsegenskaber og relationskompetencer er vigtigt for at skabe et trygt og godt læringsmiljø, hvor eleverne kan blive dygtige. 

Som ny lærer vil du få en fagkollega som mentor, som kan hjælpe dig i gang på arbejdspladsen, med undervisningen og med alle de praktiske sider af jobbet. Du vil også få stillet en arbejdscomputer til rådighed. 

Vi forventer, at du er engageret i unge mennesker og deres uddannelse, og:

  • Er god til at planlægge og gennemføre undervisning, eller har lyst til prøve kræfter med det. 
  • Er en tillidsvækkende og anerkendende person
  • Har en naturlig autoritet
  • Er god til at give konstruktiv feedback
  • Er kreativ og god til at få gode ideer sammen med andre
  • Er god til at samarbejde med andre
  • Har humoristisk sans og i det hele taget en positiv tilgang til hverdagen.

Vi kan tilbyde:

  • En organisation med fokus på udvikling og tryghed
  • Et positivt og konstruktivt arbejdsklima
  • Engagerede medarbejdere
  • Motiverede og positive elever
  • En af Danmarks smukkeste arbejdspladser i enestående, historiske rammer.

Om Sorø Akademi

Sorø Akademi har en god søgning, dels lokalt og dels fra hele landet/udlandet til vores kostskole, hvor ca. en fjerdedel af vores elever bor. Vi har en velfungerende lærergruppe og aktive elever, der engagerer sig i elevråd og frivillige aktiviteter  – herunder mange idræts- og kunstneriske aktiviteter.  

Sorø Akademis Skole er et mellemstort gymnasium med ca. 580 elever, 7 spor (21 klasser) og ca. 50 lærere. Ca. 140 af vores elever bor på kostskolen. Skolen er en statsskole og ejet af Undervisningsministeriet. I undervisningen går vi ud fra vores 5 overordnede pejlemærker for god og motiverende undervisning:  1) et trygt og godt læringsmiljø, 2) tydelige læringsmål, 3) feedback, 4) elevinddragelse og 5) struktur og variation.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til rektor Kristian Jacobsen på 2764 2100 eller skrive til kj@soroeakademi.dk

Ansøgning og bilag uploades via gymnasiejob.dk (ansøgninger, sendt med post eller e-mail, kommer ikke i betragtning).  Pga Covid-19-situationen er ansøgningsfristen (og den efterfølgende proces) udsat til 14. april 2020. 

Sorø Akademis Skole betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion, seksuel orientering, handicap eller etnisk baggrund.

 

Med venlig hilsen 

Kristian Jacobsen, rektor

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Sorø Akademis Skole
  • Adresse
    Akademigrunden 8, 4180 Sorø
  • Undervisningsfag
    Fransk
  • Stillingskategori
    Adjunkt/lektor
  • Ansættelsesforhold
    Deltid & Fuldtid
  • Geografi
    Region Sjælland
  • Ansættelsens start
    03-08-2020
  • Jobnr.
    63707
  • Ansøgningsfrist
    14-04-2020
Opret jobagent
På baggrund af dette job