Sorø Akademis Skole

Fast stilling i historie og samfundsfag på Sorø Akademi

Sorø Akademi søger en erfaren lærer i historie og samfundsfag. En af vores dygtige lærere har søgt andre græsgange og vi har derfor en fast stilling på fuld tid til den rette ansøger.  Ansøgere med andre kombinationer kommer ikke i betragtning i denne omgang. 

Vi forventer, at du vil engagere dig i de unge mennesker og deres uddannelse, og:

  • Er faglig dygtig i både historie og samfundsfag. 
  • Er god til at planlægge og gennemføre undervisning
  • Er en tillidsvækkende og anerkendende person
  • Har en naturlig autoritet
  • Er god til at give konstruktiv feedback
  • Er kreativ og god til at få gode ideer sammen med andre
  • Er god til at samarbejde med andre
  • Har humoristisk sans og i det hele taget en positiv tilgang til hverdagen.

Vi kan tilbyde:

  • En organisation med fokus på udvikling og tryghed
  • Et positivt og konstruktivt arbejdsklima
  • Engagerede medarbejdere
  • Motiverede og positive elever
  • En af Danmarks smukkeste arbejdspladser i enestående, historiske rammer.

Om Sorø Akademi

Sorø Akademi har en god søgning, dels lokalt og dels fra hele landet/udlandet til vores kostskole, hvor ca. en fjerdedel af vores elever bor. Vi har en velfungerende lærergruppe og aktive elever, der engagerer sig i elevråd og frivillige aktiviteter  – herunder mange idræts- og kunstneriske aktiviteter.  

Sorø Akademis Skole er et mellemstort gymnasium med ca. 580 elever, 7 spor (21 klasser) og ca. 50 lærere. Ca. 140 af vores elever bor på kostskolen. Skolen er en statsskole og ejet af Undervisningsministeriet. I undervisningen går vi ud fra vores 5 overordnede pejlemærker for god og motiverende undervisning:  1) et trygt og godt læringsmiljø, 2) tydelige læringsmål, 3) feedback, 4) elevinddragelse og 5) struktur og variation.

Har du spørgsmål, er du velkommen til (efter 2. august) at ringe til rektor Kristian Jacobsen på 2764 2100 eller skrive til kj@soroeakademi.dk . Mails vil også først blive besvaret efter 2. august.

Ansøgning og bilag uploades via gymnasiejob.dk senest 9. august 2021 (ansøgninger, sendt med post eller e-mail, kommer ikke i betragtning).  

Sorø Akademis Skole betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion, seksuel orientering, handicap eller etnisk baggrund.

 

Med venlig hilsen 

Kristian Jacobsen, rektor

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Sorø Akademis Skole
  • Adresse
    Akademigrunden 8, 4180 Sorø
  • Undervisningsfag
    Historie & Samfundsfag
  • Stillingskategori
    Adjunkt/lektor
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid
  • Geografi
    Region Sjælland
  • Ansættelsens start
    01-10-2021
  • Jobnr.
    64865
  • Ansøgningsfrist
    09-08-2021
Opret jobagent
På baggrund af dette job