Sønderborg Statsskole

Matematiklærer til en fast stilling

Sønderborg Statsskole søger matematiklærer til en fast stilling

På Sønderborg Statsskole søger vi en engageret og udviklingsorienteret underviser i matematik og et andet gymnasialt fag fra 1.1. 2023.

Sønderborg Statsskole er et velfungerende gymnasium med godt 80 ansatte og ca. 800 elever, fordelt på tre spor på HF og 8 på STX.

Vi tror på, at et stærkt fagligt fundament skabes igennem samarbejde. Vi arbejder derfor målbevidst på i fællesskab med elever og engagerede medarbejdere at udvikle et meningsfuldt og udfordrende læringsfællesskab. Igennem de sidste par år har vi øget indsatsen på den pædagogiske og didaktiske udvikling, hvilket har resulteret i en række nye indsatsområder både internt på skolen og i samarbejde med eksterne partnere.

Igennem House of Science, som er et forpligtende samarbejde i Kommunen, har vi et tæt samarbejde med SDU i Sønderborg, lokale virksomheder og folkeskoler omkring en række forskellige projekter inden for matematik og de naturvidenskabelige fag, som har til formål at styrke interessen for STEM-fagene.

Vi har fokus på såvel talentarbejdet som på de udfordrede elever. På den ene side får vores dygtigste elever mulighed for at deltage i forskellige forløb for særligt talentfulde unge som fx Forskerspirer, ATU og DM i science. På den anden side har skolen en matematikvejleder, som kan hjælpe elever, der er talblinde eller som har særligt svært ved at lære matematik.

Vi sørger for, at du som ny lærer får en god og tryg start på skolen igennem et introforløb for nyansatte, hvor du bl.a. får en mentor i dine undervisningsfag.

Ansøgningsfrist d. 16.12. 2022.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rektor Ole Kamp Hansen på 74423427

 

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Sønderborg Statsskole
  • Adresse
    Kongevej 37, 6400 Sønderborg
  • Undervisningsfag
    Matematik
  • Stillingskategori
    Adjunkt/lektor
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid
  • Geografi
    Region Syddanmark
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Jobnr.
    66144
  • Ansøgningsfrist
    16-12-2022
Opret jobagent
På baggrund af dette job