
Vicerektor til Nykøbing Katedralskole pr. 1.august 2023
Nykøbing Katedralskole søger en ny vicerektor pr. 1. august 2023, da vores nuværende vicerektor har valgt at fratræde sin stilling ved skoleårets udgang.
Vi søger en vicerektor som har bred erfaring med personaleledelse samt indsigt og erfaring med pædagogisk og organisatorisk udvikling af de gymnasiale uddannelser.
Nykøbing Katedralskole er et provinsgymnasium og HF i ordets bedste betydning – med en masse velmotiverede elever, gode traditioner og et godt og frugtbart kollegialt samarbejde.
Vi er et ledelsesteam bestående af rektor, vicerektor og to uddannelseschefer som indgår i et tæt og konstruktivt samarbejde med administration, elever, lærere og øvrige medarbejdere med det fælles mål at forme dagligdagen for Nykøbing Katedralskole som en attraktiv ungdomsuddannelse og arbejdsplads med høj grad af udvikling og trivsel.
Vi forventer at du som leder er grundig, detaljeorienteret og har organisatorisk talent. Du skal have en positiv tilgang til arbejdet præget af åbenhed og empati. Vi forventer at du kan bevare overblikket, følge sagerne til dørs og kommunikere tydeligt og venligt både mundtligt og skriftligt. Det forventes derudover at du har gode it-kompetencer og forståelse for udnyttelse af digitale muligheder og datadreven ledelse.
Vi kan tilbyde et spændende, meningsfuldt og udviklende arbejde i en organisation præget af en humoristisk og uhøjtidelig omgangsform.
Arbejdsopgaverne vil omfatte personaleledelse, driftsopgaver og udviklingsorienterede aktiviteter. Den endelige fordeling af opgaver vil finde sted i samarbejde med den øvrige ledelse i umiddelbar forlængelse af ansættelsen og justeres og tilpasses løbende i dialog med ledelsesteamet.
Det er positivt hvis du har en lederuddannelse, men det er ikke noget krav.
Stillingen er en fuldtidsstilling hvortil der knytter sig en mindre undervisningsforpligtelse. Du skal derfor have undervisningskompetence og -erfaring samt pædagogikum i mindst et fag inden for Katedralskolens fagrække.
Du er velkommen til at kontakte rektor Morten Pape Nielsen på tlf. 5484 9000 for spørgsmål og nærmere information.
Ansøgningsfrist: 1.juni 2023 på Gymnasiejob.dk
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Nykøbing Katedralskole - Adresse
Poul Martin Møllersvej 3, 4800 Nykøbing F - Geografi
Region Sjælland - Undervisningsfag
Astronomi & Billedkunst & Biologi & Bioteknologi & Dans & Dansk & Dramatik & Engelsk & Erhvervsøkonomi & Filosofi & Fransk & Fysik & Historie & Idræt & Informatik & Kemi & Latin & Matematik & Mediefag & Musik & Naturgeografi & Oldtidskundskab & Psykologi & Religion & Samfundsfag & Spansk & Tysk & Studievejledning & Læsevejledning & Matematikvejledning & Ordblindeundervisning - Stillingskategori
Vicerektor - Ansættelsesforhold
Fuldtid - Ansættelsens start
01-08-2023 - Jobnr.
66541 - Ansøgningsfrist
01-06-2023
På baggrund af dette job