Danske Gymnasier

Presse- og kommunikationschef til Danske Gymnasier

Vil du være med til at forme den uddannelsespolitiske dagsorden i en tid med historiske reformer og stor offentlig bevågenhed?

I en nyoprettet stilling som presse- og kommunikationschef hos Danske Gymnasier får du en unik mulighed for at udvikle og eksekvere presse- og kommunikationsindsatser, som har indflydelse på uddannelsespolitikken i Danmark. Organisationen er en nøgleaktør i det uddannelsespolitiske landskab, og du skal navigere i et spændende felt mellem medier, beslutningstagere og medlemsskoler.

Som presse- og kommunikationschef vil dine opgaver blandt andet omfatte:

  • At udvikle og drive Danske Gymnasiers strategiske kommunikation, som skal sikre, at vi i endnu højere grad arbejder strategisk, proaktivt og systematisk med vores presse- og kommunikationsindsats. I den sammenhæng sikrer du en rød tråd på tværs af pressearbejdet, sociale medier og vores hjemmeside.
  • At stå i spidsen for organisationens pressearbejde, hvor du både planlægger, sælger historier ind og eksekverer indsatser, der sætter Danske Gymnasiers dagsorden i medierne – og selv skriver førsteudkast til blandt andet debatindlæg og kronikker, som får gennemslagskraft.
  • At levere strategisk presse- og kommunikationsrådgivning både til ledelsen, særligt til vores forperson og til medlemsskoler, når de har behov for det.
  • At planlægge events såsom Danske Gymnasiers årsmøde, ledelsestræf samt vores deltagelse på Folkemødet.

 

Personprofil

Vi søger en profil, som med en stærk faglighed kan drive og udvikle Danske Gymnasiers presse- og kommunikationsindsatser. Derudover ser vi gerne, at du kommer med følgende faglige og personlige kompetencer:

  • En veludviklet politisk og strategisk forståelse, der både kan understøtte, udfordre og rådgive ledelsen samt forperson i relation til presse og kommunikation.
  • Stærke kommunikative evner, såvel mundtligt som skriftligt. Du har en god pen, er tydelig og præcis – og så formår du at få kvalitet og tempo til at gå hånd i hånd.
  • En god, analytisk forståelse, hvor du både har blik for det store strategiske billede og blik for de konkrete, daglige indsatser. Du arbejder struktureret, er proaktiv og dygtig til at prioritere.
  • Lyst til relationsopbygning og gode relationskompetencer, hvor du evner at bygge bro mellem interne og eksterne interessenter. Derudover er du en imødekommende, behagelig kollega, som har blik for både trivslen og fællesskabet i organisationen.

Kort om Danske Gymnasier

Danske Gymnasier er en central uddannelsespolitisk aktør, som varetager almene gymnasiers interesser politisk og yder rådgivning af medlemsskolerne. Vores medlemmer er de offentlige og private gymnasier, som udbyder stx og toårigt hf. Det er vores ambition at forme fremtidens samfund ved at give gymnasierne gode rammer til at danne og uddanne unge.

Vi er en familievenlig arbejdsplads, lige i hjertet af København, der tilbyder stor fleksibilitet. Du bliver en del af et stærkt kollegialt fællesskab, som består af 10 ambitiøse, dygtige og søde kolleger med en uhøjtidelig omgangstone. 

Du kan læse mere om Danske Gymnasier her: www.Danskegymnasier.dk, hvor du også kan orientere dig yderligere i organiseringen, 2028-strategien m.m.

Vilkår og proces

Stillingen er på 37 timer om ugen. Ansættelsen vil ske på individuel kontrakt med udgangspunkt i overenskomsten mellem Finansministeriet og Akademikerne (Akademikeroverenskomsten).

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte direktør i Danske Gymnasier Rasmus Øyrabø Jacobsen på tlf. 5132 1294 eller associeret partner i Genitor Stine Rasmussen på tlf. 3141 9808 for en fortrolig dialog.

Der er ansøgningsfrist søndag den 11. januar 2026.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 4 og 5.

Ansættelse er pr. 1. marts 2026.

Søg jobbet

Dit næste skridt...

Fakta

  • Arbejdssted
    Danske Gymnasier
  • Adresse
    Ny Vestergade 13, stuen, 1471 København K
  • Geografi
    Region Hovedstaden
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Jobnr.
    69084
  • Ansøgningsfrist
    11-01-2026