Vestjysk Gymnasium Tarm

Underviser i billedkunst

Vestjysk Gymnasium Tarm søger en underviser i billedkunst, gerne i kombination med f.eks. dansk. Der er tale om en fast stilling og billedkunst udgør ca. 30% af en fuldtidsstilling. Alt efter kandidatens ønske og fagkombination, kan der således være tale om en ansættelse på fuld- eller deltid.

Er du vores nye billedkunstlærer? Brænder du for eleverne og for dit fag? Er du nysgerrig og glad for at samarbejde med unge i alderen 15 – 20 år? Vil du være en del af vores undervisningsfællesskab? Ønsker du at udvikle dig som underviser, og har du lyst til feedback og sparring med kolleger og ledelse?

Vestjysk Gymnasium Tarm tilbyder et spændende job med engagerede og arbejdsomme elever. Vores værdier er faglighed, fællesskab, nysgerrighed, nærvær og respekt. Værdierne er vigtige for os, og ligger til grund for vores fælles arbejde med eleverne. Hos os er du aldrig helt alene om opgaverne. På VGT lægger vi derfor vægt på, at vores lærere ønsker og er gode til at samarbejde om deres faglige og pædagogiske udvikling. Vi tager udgangspunkt i elevernes behov og forudsætninger. Kerneopgaven er elevernes læring, og vi har et særdeles velfungerende fællesskab blandt lærerne, og du får venlige og højt kvalificerede kolleger, der står klar med hjælp og sparring.

Vi forventer, at du er i stand til at sætte eleven i centrum. Du skal have lyst og vilje til at dygtiggøre dig som underviser og til at indgå i en dialog med kolleger og ledelse om arbejdet med eleverne. Også kandidater, der endnu ikke er helt færdige med uddannelsen, kan komme i betragtning til stillingen.

Samtaler finder sted uge 20.

Du kan se mere om Vestjysk Gymnasium Tarm på vgt.dk

For yderligere information kan du kontakte rektor Catarina Kastrup tlf. 22281368 eller vicerektor Mikkel Mathiasen tlf. 25282934.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Vestjysk Gymnasium Tarm
  • Adresse
    Skolegade 15, 6880 Tarm
  • Geografi
    Region Midtjylland
  • Undervisningsfag
    Billedkunst
  • Stillingskategori
    Adjunkt/lektor & Underviser
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid & Deltid
  • Ansættelsens start
    01-08-2024
  • Jobnr.
    67503
  • Ansøgningsfrist
    05-05-2024
Opret jobagent
På baggrund af dette job