Horsens Gymnasium & HF

Horsens Gymnasium & HF søger underviser i naturgeografi

På Horsens Gymnasium & HF søger vi pr. 1. august 2024 en underviser i naturgeografi i kombination med et andet fag i gymnasiets fagrække. Ansøgninger i kombination med samfundsfag, religion og musik har ingen interesse.  

Vi opfordrer ansøgere både med og uden pædagogikum og erfaring til at søge stillingen.

Som lærer skal du kunne lide at færdes i et miljø med mange unge mennesker. Du skal have lyst til at samarbejde med både kolleger og elever om at understøtte en klasserumskultur og et læringsmiljø, som fremmer både faglig, social og personlig trivsel.

Som ny lærer vil du få tilknyttet en kollega som mentor, som kan hjælpe dig med at falde til både fagligt og praktisk. Alle lærere har mulighed for en arbejdsplads på skolen, og du vil få udleveret en bærbar computer til undervisningsbrug.

Horsens Gymnasium & HF er en traditionsrig og moderne skole med stx og 2-årigt hf. Vi har ca. 1300 elever og 125 lærere.

Vi kan tilbyde

  • et godt arbejds- og undervisningsmiljø
  • en skole med motiverede og positive elever
  • en god stemning og lyst til samarbejde i lærerkollegiet
  • en række spændende pædagogiske udviklingsinitiativer
  • en bærbar pc
  • løn og ansættelsesforhold efter gældende GL overenskomst

 Vi forventer af dig, at du

  • har et stærkt ønske om at formidle dine fag på en inspirerende og kreativ måde
  • udviser et stort personligt nærvær i forhold til eleverne
  • engagerer dig i hele skolens liv og udvikling
  • har et godt humør og en positiv tilgang til dagligdagen

Ansættelsestidspunktet vil være den 1. august 2024.

Motiveret ansøgning samt eksamenspapirer og CV indsendes til gymnasiejob.dk. Ansøgningsfristen er 17. maj 2024.

Vi ansætter løbende og forventer først at have det fulde overblik over elevansøgninger og ansættelser i juni.

Du opfordres til at læse mere om Horsens Gymnasium & HF på www.horsens-gym.dk.

Evt. henvendelser rettes til rektor Flemming Steen Jensen på fsj@horsens-gym.dk eller vicerektor Henriette Hartoft Andersen på hha@horsens-gym.dk.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Horsens Gymnasium & HF
  • Adresse
    Studentervænget 2, 8700 Horsens
  • Geografi
    Region Midtjylland
  • Undervisningsfag
    Naturgeografi
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid
  • Stillingskategori
    Underviser
  • Ansættelsens start
    01-08-2024
  • Jobnr.
    67457
  • Ansøgningsfrist
    17-05-2024
Opret jobagent
På baggrund af dette job