Sønderborg Statsskole

Sønderborg Statsskole - ledige stillinger pr. 1.8.2024

Sønderborg Statsskole søger engagerede og udviklingsorienterede lærere i samfundsfag, dansk, engelsk, erhvervsøkonomi, naturgeografi, fysik, biotek, matematik og kemi i kombination eller i kombination med et andet gymnasierelevant fag til 2-3 fortrinsvis faste stillinger fra 1.8.2024.

Sønderborg Statsskole er et velfungerende gymnasium med omkring 750 elever og 80 ansatte. HF-afdelingen har oplevet en stor elevfremgang på baggrund af et konsekvent arbejde med alternative undervisningskoncepter herunder lektiefri undervisning. Skolens STX-afdeling rummer 12 forskellige studieretninger indenfor hele udbuddet.

På Sønderborg Statsskole er arbejdet med den almene dannelse en forpligtelse for alle skolens ansatte. I forlængelse af dette tager vores værdier udgangspunkt i en tro på, at den faglige og sociale udvikling går hånd i hånd, så du skal i høj grad være indstillet på at skabe forpligtende læringsfællesskaber i samarbejde med klassen og lærerne.

Skolen er netop i gang med en strategiproces, hvor de ansatte i en fælles proces har udpeget fire megatrends, der skal fungere som pejlemærker for skolens pædagogiske udvikling til den fremtid, eleverne bliver en del af. Du skal derfor være indstillet på, at tænke dine fag ind i disse fremtidsscenarier.

På Sønderborg Statsskole vil du kunne udfolde og udvikle dine talenter, og vi tilbyder gode muligheder for efteruddannelse.

Vi sørger for, at du som ny lærer får en god og tryg start på skolen igennem et introforløb for nyansatte, hvor du bl.a. får en mentor i dine undervisningsfag.

Du kan læse mere om skolen på www.statsskolen.dk - herunder også skolens privatlivspolitik. https://statsskolen.dk/privacy-policy/

Ansættelsen er omfattet af overenskomst mellem Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler.

Ansøgningsfrist den 6. maj 2024.

Har du spørgsmål er du er velkommen til at kontakte rektor Ole Kamp Hansen på 74423427 for evt. spørgsmål.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Sønderborg Statsskole
  • Adresse
    Kongevej 37, 6400 Sønderborg
  • Geografi
    Region Syddanmark
  • Undervisningsfag
    Bioteknologi & Dansk & Engelsk & Erhvervsøkonomi & Fysik & Kemi & Matematik & Naturgeografi & Samfundsfag
  • Stillingskategori
    Adjunkt/lektor
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid & Deltid
  • Ansættelsens start
    01-08-2024
  • Jobnr.
    67502
  • Ansøgningsfrist
    06-05-2024
Opret jobagent
På baggrund af dette job