Kolding HF og VUC

HF-lærere i fagene mediefag og psykologi

Kolding HF & VUC har 1-2 ledige stillinger som HF-lærere pr. 1/8 2024 inden for fagene mediefag og psykologi – gerne i kombination med andre gymnasierelevante fag.

Vi opfordrer ansøgere både med og uden pædagogikum til at søge.

 

Kolding HF & VUC er en skole i vækst og udvikling. Vi er cirka 50 ansatte, som hver dag gør vores bedste for at hjælpe ca. 400 unge og voksne mennesker godt igennem deres uddannelse og videre i livet. Vi holder til i en moderne og imødekommende bygning i Koldings Campus-område, tæt på centrum. Skolens motto er Plads til forskellighed, og det afspejler sig både i elevgruppen og vores mangfoldige HF-udbud: HF2, HF3, HF Ordblind og HF enkeltfag – det sidste som almindelige daghold og fjernundervisning.

 

Vi forventer, at du har et højt fagligt og pædagogisk engagement, og at du er en god kollega med blik for fællesskabet. Du kan til gengæld forvente, at alle – lærere, vejledere, mentorer, administration og ledelse – i hverdagen arbejder tæt sammen for at skabe en skole, hvor elevernes trivsel og faglighed går hånd i hånd. Vi scorer højt på både elevtrivsel og løfteevne.

Du vil blive aflønnet efter gældende overenskomst.

 

Ansøgning sendes enten via www.gymnasiejob.dk eller til hfjob@koldinghfogvuc.dk og skal være skolen i hænde senest mandag d. 6. maj 2024 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler i uge 20.

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte uddannelseschef Preben Løvetofte på tlf.: 6040 3530 - prl@koldinghfogvuc.dk.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Kolding HF og VUC
  • Adresse
    Kolding Åpark 16, 6000 Kolding
  • Geografi
    Region Syddanmark
  • Undervisningsfag
    Mediefag & Psykologi
  • Stillingskategori
    Adjunkt/lektor
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid
  • Ansættelsens start
    01-08-2024
  • Jobnr.
    67510
  • Ansøgningsfrist
    06-05-2024
Opret jobagent
På baggrund af dette job