Ledige stillinger ved Midtfyns Gymnasium

Vi søger pr. 1. august 2024 en underviser i et eller flere af fagene fysik, biologi og matematik. Der er tale om en fast stilling på fuld eller nedsat tid alt efter fagkombination.  

Vi søger desuden pr. 1. august 2024 en underviser til et barselsvikariat i billedkunst og design & arkitektur i skoleåret 2024-2025. Der er tale om 2 hold i billedkunst og 1 hold i arkitektur og design.

Midtfyns Gymnasium har cirka 400 elever fordelt i 18 klasser og 41 undervisere. Vi tilbyder udelukkende STX og har på hver årgang 1 ASF-klasse, som er et særligt stx-tilbud til elever med autismespektrumforstyrrelser.

Skolen ligger i et område, hvor Grundtvig og Kolds skoletanker spiller en vigtig rolle. Dette præger også kulturen og fællesskabet på gymnasiet, idet vi lægger stor vægt på at inddrage eleverne i arbejdet med skolens liv og udvikling. For os handler det om at give vores elever redskaberne til at reflektere over deres syn på verden, deres faglighed, hinanden og dem selv, så vi uddanner reflekterede og ansvarsfulde unge mennesker.

Vores elever fremhæver selv skolens inkluderende og rummelige fællesskab som noget særligt. Vi er stolte af vores skolekultur, hvor der er plads til alle, og hvor vores fokus er på at motivere eleverne til hver især at realisere deres menneskelige og faglige potentialer.

På MfG møder eleverne en særdeles dygtig og engageret lærergruppe, der har skabt stærke faglige miljøer, og som løbende udvikler undervisningen og elevernes læring ud fra de nyeste pædagogiske og didaktiske principper og metoder. Samtidig har vi et godt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, og hvor vi har det sjovt sammen.

Vi ønsker nye kollegaer, som er optaget af elevernes læring og trivsel, og som kan se sig selv på et gymnasium, hvor forpligtende samarbejder i team og en udviklingsorienteret tilgang til undervisningen præger hverdagen. Vi er stolte af vores skole, og vi forventer, at du har lyst til at engagere dig i såvel den daglige undervisning som kollegafællesskabet.

Midtfyns Gymnasium ligger ca. 12 minutters kørsel fra Odense i tog eller bil.

Du kan læse mere om Midtfyns Gymnasium på vores hjemmeside www.mfg.dk 

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte rektor Katrine Nørskov Werngreen på kw@mfg.dk.

Ansøgning via Gymnasiejob.dk senest mandag den 13.maj kl. 12.00. Samtaler vil blive holdt løbende.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Midtfyns Gymnasium
  • Adresse
    Holmehøjvej 4, 5750 Ringe
  • Geografi
    Region Syddanmark
  • Undervisningsfag
    Billedkunst & Biologi & Design og arkitektur & Fysik & Matematik
  • Stillingskategori
    Adjunkt/lektor & Underviser
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid & Deltid
  • Ansættelsens start
    01-08-2024
  • Jobnr.
    67521
  • Ansøgningsfrist
    13-05-2024
Opret jobagent
På baggrund af dette job