Brønderslev Gymnasium og HF

Barselsvikariat i tysk

Ved Brønderslev Gymnasium og HF er der pr. 27/1 2020 (eller hurtigst muligt derefter) et ledigt barselsvikariat i tysk løbende (min.) frem til skoleårets afslutning. Vikariatet vil i perioden have en ansættelsesgrad på 65 % (dvs. ca. 24 timer i gennemsnit pr. uge). Vi opfordrer ansøgere både med og uden pædagogikum og erfaring til at søge stillingen.

Som ny lærer vil du få tilknyttet en kollega som mentor, som kan hjælpe dig med at falde til både fagligt og praktisk. Alle lærere har mulighed for en arbejdsplads på skolen, og du vil få udleveret en bærbar computer til undervisningsbrug.

Lidt om Brønderslev Gymnasium og HF:

  • Brønderslev Gymnasium og HF har i indeværende skoleår 12 stx-klasser og 4 hf-klasser, ca. 410 elever og 42 lærere.
  • På Brønderslev Gymnasium og HF lægger vi vægt på, at:
    • Alle elever udfordres fagligt, hvor de står
    • Alle elever tager del i et oplevende fællesskab.
    • Vi arbejder med viden, der kan bruges.
    • Alle elever får et udsyn til de områder af verden og virkeligheden, som de endnu ikke har mødt.
  • Skolen har i dette skoleår fokus på bl.a. at implementere et udviklingsarbejde målrettet styrkelsen af elevernes digitale dannelse og kompetencer, vi deltager i det regionale samarbejde om talentudvikling og vi fortsætter arbejdet med et flerårigt, målrettet fokus på klasseledelse. Desuden er vi kendte for vores gode samarbejde med folkeskolerne i vores nærområde.
  • Lærerkollegiet har en god erfarings- og aldersspredning og er kendetegnet ved en uhøjtidelig og kollegial omgangstone, hvor nyansatte hurtigt føler sig godt tilpas.
  • Gymnasiet er placeret centralt i forhold til offentlig transport.

Hvis du vil vide mere om skolen, kan vi henvise dig til vores hjemmeside: www.brønderslevgymnasium.dk

Motiveret ansøgning med CV, eksamenspapirer og anbefalinger sendes via Gymnasiejob.dk senest mandag den 20. januar 2020 kl. 12.00 (knappen "Søg jobbet" forneden). 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt rektor Per Knudsen på tlf.: 98 82 27 22

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Brønderslev Gymnasium og HF
  • Adresse
    Islands Allé 20, 9700 Brønderslev
  • Undervisningsfag
    Tysk
  • Stillingskategori
    Barselsvikariat & Vikariat
  • Ansættelsesforhold
    Deltid & Timerester
  • Geografi
    Region Nordjylland
  • Ansættelsens start
    27-01-2020
  • Jobnr.
    63587
  • Ansøgningsfrist
    20-01-2020
Opret jobagent
På baggrund af dette job