Aarhus Katedralskole

Uddannelsesleder

Ny uddannelsesleder til Aarhus Katedralskole

Aarhus Katedralskole søger en ny uddannelsesleder snarest muligt og senest d. 1. november 2020.

Aarhus Katedralskole er et ambitiøst gymnasium i centrum af Aarhus. Vi lægger vægt på høj faglighed, et rigtig godt elevmiljø og en skolekultur præget af værdierne: Faglig fordybelse, demokrati, rummeligt fællesskab, kreativt miljø og udadrettede aktiviteter.

Ledelsen på Aarhus Katedralskole består af tre uddannelsesledere, vicerektor og rektor. Vi har et tæt og godt samarbejde om ledelsesopgaverne, men har samtidig egne ansvarsområder. Som uddannelsesleder er du centralt placeret i et konstruktivt samarbejde med elever, lærere og øvrige medarbejdergrupper.

Vi lægger vægt på, at du

  • har et pædagogisk engagement og er udviklingsorienteret
  • er ligefrem, imødekommende, robust og vedholdende
  • vil påtage dig ledelsesrollen og gerne har ledelseserfaring fra gymnasieskolen
  • har eller er villig til at tage en masteruddannelse i ledelse
  • har gode samarbejdsevner og er god til at kommunikere
  • har fokus på, at eleverne trives og får et optimalt udbytte af uddannelsen
  • har fokus på, at skolen forbliver en spændende og god arbejdsplads for alle medarbejdere
  • er fleksibel, har godt humør og personlig integritet

Dine arbejdsopgaver fastlægges endeligt efter ansættelsen, men forventes blandt andet at omfatte følgende:

  • Nærmeste leder for ca. 1/5 af lærerkollegiet, herunder afholdelse af MUS og faggruppesamtaler
  • Pædagogisk udvikling, herunder ansvar for pædagogiske projekter og initiativer
  • Internationalisering
  • Samarbejde med grundskolerne
  • Kvalitetsarbejde og evaluering
  • PR-arbejde og skolens hjemmeside

Stillingen

Der knytter sig en undervisningsforpligtelse til stillingen efter aftale med rektor, skønt løsningen af ledelsesopgaver er det helt dominerende element. Ansøger skal derfor have undervisningskompetence i gymnasiet.

Om Aarhus Katedralskole

Aarhus Katedralskole er en moderne skole med en historisk glød. Vi har en god elevsøgning, en aktiv og initiativrig elevgruppe og en velfungerende organisation med ambitiøse og dedikerede ansatte. Skolen er beliggende i centrum af Aarhus og har ca. 830 elever fordelt på 30 klasser og knap 100 ansatte. Du kan læse mere om Aarhus Katedralskole på www.akat.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn – og ansættelsesforhold i henhold til relevant overenskomst.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 15. september og d. 23. september 2020. Der vil mellem 1. og 2. samtale blive foretaget en ledervurdering ved eksternt konsulentfirma.

Ansøgning

Ansøgning sendes som en samlet fil via Gymnasiejob.dk senest d. 7. september 2020 kl. 12.00. Du er velkommen til at kontakte rektor Lone Eibye Mikkelsen på tlf. 28128265 for yderligere information.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Katedralskole
  • Adresse
    Skolegyde 1, 8000 Aarhus C
  • Stillingskategori
    Uddannelsesleder
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid
  • Geografi
    Region Midtjylland
  • Ansættelsens start
    01-11-2020
  • Jobnr.
    64034
  • Ansøgningsfrist
    07-09-2020
Opret jobagent
På baggrund af dette job