
Underviser i Bioteknologi
Underviser i bioteknologi på Aabenraa Statsskole
En af vores undervisere søger nye udfordringer, derfor søger vi en ny kollega til et vikariat eller en fast fuldtidsstilling hurtigst muligt med kompetence i bioteknologi samt andet relevant fag.
Vi søger en underviser, der i tæt samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer brænder for at give eleverne den bedst mulige undervisning og faglige og pædagogiske udvikling for alle elevtyper.
Vi tilbyder vores elever et godt og alsidigt studiemiljø, hvor stærk faglighed, sociale aktiviteter og mange forskellige fritidsaktiviteter skaber rammerne om elevernes hverdag. Vi lægger stor vægt på elevernes trivsel og har fokus på motivation og en sund læringskultur, ligesom også samarbejde med lokale og regionale kulturinstitutioner og virksomheder er en naturlig del af jobbet som underviser på Aabenraa Statsskole.
Intern og ekstern efteruddannelse prioriteres højt. Alle nyansatte får en personlig arbejdsplads og en fagkollega bliver tilknyttet som mentor.
Aabenraa Statsskole ligger tæt på byens centrum, og i nærheden af andre uddannelsesinstitutioner. Vi har omkring 800 elever, fordelt på STX, HF og ASF-HF. Vi er ca. 90 ansatte. Læs mere om Aabenraa Statsskole på www.statsskole.dk
Vi opfordrer alle interesserede - uanset alder, køn, race, religion eller etniske tilhørsforhold - til at søge stillingen.
Du er velkommen til at kontakte rektor Lone Mailandt-Poulsen eller vicerektor Torben Bjerring på telefon 7462 2311 for yderligere oplysninger.
Ansøgningsfrist onsdag d. 27. januar kl. 12.00, men vi behandler ansøgningerne løbende.
Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 29. januar.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Ansøgninger modtages via gymnasiejob.dk
Du bedes angive, om du også har interesse i tidsbegrænset (deltids)ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Staten og Gymnasieskolernes Lærerforening.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Aabenraa Statsskole - Adresse
Forst Allé 14, 6200 Aabenraa - Undervisningsfag
Bioteknologi - Stillingskategori
Adjunkt/lektor - Ansættelsesforhold
Fuldtid - Geografi
Region Syddanmark - Ansættelsens start
01-02-2021 - Jobnr.
64371 - Ansøgningsfrist
27-01-2021
På baggrund af dette job