Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt Hf

Fuldtidsstilling i matematik og fysik

Nordsjællands Grundskole og Gymnasium (NGG) søger en medarbejder til at varetage undervisningen i matematik og fysik i gymnasiet.

Hvem er vi?

NGG er en stor privat gymnasieskole med før-skole, grundskole, stx og hf samt en international afdeling beliggende i Hørsholm. Vi er ca. 150 ansatte og 1250 elever. I gymnasieafdelingen er der 3 før-gymnasieklasser(10.kl.) samt 2-3 spor stx og et spor på hf. Vi er ca. 30 ansatte i selve gymnasieafdelingen.

Vi kalder os selv ”Det personlige gymnasium”, da vi fokuserer meget på den enkelte elev. Vi har lavere klassekvotienter, ligger højt på løfteevne og har et stærkt talent og frivillighedsarbejde. Vi har mange udbud til vores elever, bl.a. vores Sportscollege samt Dance- og MusicAcademy giver unikke muligheder for personlig udvikling sideløbende med uddannelsen. Vores kombination med grundskole og international afdeling fordrer mange interessante samarbejder af formidling og global karakter.

Et af vores fokusområder på skolen er arbejdet med STEM-fagene. Vi har den unikke mulighed at præge vores elever i en tidlig alder og fastholde dem i den naturvidenskabelige tankegang. Dette setup vil du blive en naturlig del af. I efteråret 2020 blev vi for 3. år i træk certificeret i Science og Talent for vores talentarbejde.

NGG har en samlet vision, der omfavner vores røde tråd gennem alle vores afdelinger og derfor også gymnasiet:

"NGG er en helhedsskole, der danner hele mennesker til hele livet. Med et afsæt i fællesskabet uddanner NGG kompetente individer, der forstår, respekterer og tager deres aktive plads i verden".

 

Vores forventninger til dig:

  • Du er en engageret lærer, der har en god kontakt til eleverne i klasserummet er nærværende og brænder for at videregive viden og læring til eleverne.
  • Du er en dygtig formidler af dit fag som formår at gøre det spændende for dine elever selv når det kan virke meget teoretisk og abstrakt.
  • Du skal kunne undervise hold i både STX- og HF-afdelingen.
  • Du skal være med til at forstærke kulturen og tilgangen til naturvidenskab. Du skal være med til at udvikle og sætte fokus på elevernes faglige løft og differentiering og skabe gode fællesfaglige perspektiveringer farvet af den enkelte studieretning/fagpakke.
  • Du skal være klar på at deltage i brobygningsprojekter med grundskolen. Da vi er en helhedsskole betyder samarbejdet med specielt vores ældste klasser i grundskolen og herunder vores før-gymnasieklasser meget.
  • Du skal kunne lide at arbejde med unge mennesker og have et godt humør.
  • Vi lægger meget vægt på et godt kollegialt fællesskab på tværs i gymnasiet, grundskolen og den internationale afdeling, så du skal være åben overfor vidensdeling og samarbejder på kryds og tværs.
  • Du indtager en naturlig del af helhedsskolens kultur, traditioner og værdier som privat gymnasieskole.

Bestået pædagogikum er at foretrække men ikke et krav. Undervisningserfaring er en fordel.

Vi tilbyder:

  • En alsidig og udviklingsorienteret arbejdsplads med fokus på faglighed og trivsel
  • Et alsidigt lærerkollegie med kollegaer fra forskellige afdelinger samt en hyggelig og rummelig personalekultur.
  • En fleksibel tilgang til tilrettelæggelsen af undervisning og opgavefordeling
  • Gode efteruddannelsesmuligheder
  • Stor indflydelse på udvikling af skolen indenfor de vide rammer, som gælder for privatskoler.
  • En ledelse med åben ledelsesstil og stort fokus på samarbejde og udvikling.
  • Være med i transaktionen af skolen til nye faciliteter, som sker indenfor nogle år.

Løn efter overenskomst samt mulighed for lokallønstillæg.
 

Motiveret ansøgning vedlagt CV og dokumentation for diverse uddannelser sendes hurtigst muligt, men senest søndag den 9. maj 2021 via gymnasiejob.dk. Vi indkalder løbende til samtale og ansætter, når vi finder den rette.

Yderligere information om stillingen og NGG kan fås ved henvendelse til vicerektor og konstitueret rektor Thomas Thrane på mail tth@ngg.dk eller på 21171996 og på skolens hjemmeside www.ngg.dk

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt Hf
  • Adresse
    Christianshusvej 16, 2970 Hørsholm
  • Undervisningsfag
    Fysik & Matematik
  • Stillingskategori
    Adjunkt/lektor
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid
  • Geografi
    Region Hovedstaden
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Jobnr.
    64522
  • Ansøgningsfrist
    09-05-2021
Opret jobagent
På baggrund af dette job