Øregård Gymnasium

Fagligt stærk underviser i Samfundsfag med skarp kommunikationsprofil

Får du lys i øjnene, når talen falder på politologi, sociologi og økonomi og er du tilmed en virkelig stærk holdspiller med interesse for kommunikationsarbejde? På Øregård Gymnasium har vi en spændende stilling som underviser i samfundsfag, facilitator af flere elevudvalg samt varetagelse af en række kommunikationsopgaver ledig.

Stillingens arbejdsopgaver er fordelt, så undervisning i samfundsfag fylder 50 procent og de resterende 50 procent er fordelt mellem facilitatorrollen for elevudvalg og løbende kommunikationsopgaver.

Øregård Gymnasium har en stærk samfundsfaglig profil og tiltrækker hvert år mange elever til studieretningen International Politik og Økonomi (IPØ.) Det stiller krav til dig som vores nye underviser, men vi foretrækker samtidig, at du i elevsammenhæng synes, det er sjovt at arbejde med målgruppen.

Vi ser gerne, at du kan tiltræde stillingen fra 1. 8. 2021

Om dig
- Du brænder for dit fag og for at formidle det, så du både udfordrer vores dygtigste elever og løfter dem, der har behov for et fagligt brush up.
- Du har kendskab til kommunikationsarbejde og måske erfaring med elevrekruttering, og du motiveres af arbejdet.
- Du er en udadvendt og energisk person, som er god til at samarbejde med både elever, lærerkollegiet, ledelsen samt eksterne samarbejdspartnere.
- Du holder af at arbejde på tværs af forskellige fagligheder med deres individuelle personligheder og du bidrager aktivt i forskellige samarbejdssituationer.
- Du er en DO’er med handlekraft og god og positiv energi.

Om arbejdsopgaverne
- Undervisning i samfundsfag på et gymnasium med fagligt dygtige og motiverede elever.
-Koordination af gymnasiets kommunikationsopgaver i samarbejde med den kommunikationsansvarlige, ledelsen og relevante elevgrupper. Du har fokus på kommunikation vedr. gymnasiets profil, kultur og værdigrundlag.
-Planlægning og afholdelse af Åbent Hus, Uddannelsesmesse, Gå-Hjem-Arrangementer, udarbejdelse af skriftlig kommunikation eks. studieretningshæfte, faglig tekst til hjemmeside, plakater og brochurer.
-Koordination med eksterne samarbejdspartnere som fx medie- og kommunikationsbureauer med fokus på analyse og indsamling af data.
-Ansvarlig for gymnasiets Ambassadørudvalg og Ressourcegruppe – sidstnævnte som en del af GentofteGymnasierne, der er en kommunikationsgruppe, som samarbejder på tværs af fire gymnasier i Gentofte Kommune.
-Understøttelse og facilitering af Elevråd, Hyggeudvalg, Bæredygtighedsudvalg og Røde Kors-udvalg.
- Varetagelse og udvikling af det internationale arbejde på skolen i samarbejde med ledelsen, udenlandske uddannelsesinstitutioner, virksomheder samt den pædagogisk-faglige koordinator.

Om os
På Øregård Gymnasium samarbejder vi på tværs af faggrupper. Du vil derudover blive en del af et stærkt samfundsfagligt lærer-fællesskab samt en del af gymnasiets kommunikationsgruppe. I kommunikationsgruppen samarbejder du med gymnasiets kommunikationsansvarlige, ledelsen samt relevante lærere og elever.

Øregård Gymnasium er beliggende i Hellerup lidt nord for København, som vi også ligger i cykelafstand fra. Hellerup Station ligger derudover få hundrede meter fra gymnasiet. Vi holder til i smukke klassiske bygninger med højt til loftet - og vi har rigtig gode faciliteter på stedet.

Vi arbejder hver dag dedikeret på at sikre os, at vores elever via tårnhøj trivsel også sikrer sig et godt fagligt fundament for at søge videregående uddannelse. Det er vores fælles mål, at vores elever hver især skal udvikle sig til deres maksimale kapacitet og engagere sig i et forpligtende fællesskab, når de går på Øregård Gymnasium. Du kan læse mere om os på: www.oregard.dk
 

Sådan søger du os
Send os en motiveret ansøgning (maks. en A4), hvor du beskriver, hvorfor du gerne vil være en del af Øregård Gymnasium. Derudover vil vi gerne have et udførligt CV, dokumentation for relevant uddannelse og et udvalgt eksempel på en kommunikationsopgave, du har løst.

Har du nogle spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive til os på post@orgd.dk eller ringe til rektor Pia Nyring på mob. +45 30 38 43 43 i tidsrummet kl. 14-16 på hverdage.

Vi skal have din ansøgning senest den 21.05. kl. 12, men vi indkalder løbende til samtaler - og ansætter muligvis den helt rigtige kandidat, hvis vi finder denne. 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Øregård Gymnasium
  • Adresse
    Gersonsvej 32, 2900 Hellerup
  • Undervisningsfag
    Samfundsfag
  • Stillingskategori
    Projektkoordinator & Underviser
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid
  • Geografi
    Region Hovedstaden
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Jobnr.
    64647
  • Ansøgningsfrist
    21-05-2021
Opret jobagent
På baggrund af dette job