Nordfyns Gymnasium

Timerester i fysik og musik på Nordfyns Gymnasium

Nordfyns Gymnasium har i 2021/2022 som følge af orlov følgende timerester

2 hold fysik (2g C-niveau, 3g B-niveau) (600 timer)

2 hold musik (1g C-niveau, 2g A-niveau) (500 timer)

Vikariaterne er til besættelse 1. august 2021 og kan søges af kandidater med eller uden pædagogikum.

Nordfyns Gymnasium lægger vægt på et godt læringsmiljø med høj faglighed og trivsel. Vi har en velfungerende elevgruppe og en omgangsform præget af åbenhed lærere og elever imellem. Vi tilbyder et godt arbejdsklima, en bærbar computer og en personlig arbejdsplads.

Vi forventer, at du brænder for uddannelse af unge, og at du kan give elever med- og modspil. Du er en stærk formidler og har et tydeligt didaktisk fokus. Du bidrager gerne til samarbejde og videndeling og har lyst til at præge skolen.

Om Nordfyns Gymnasium

Nordfyns Gymnasium er opført i 1981 som et 6-sporet alment gymnasium. I skoleåret 2021/2022 har vi 15 STX klasser fordelt med 5 spor på hver årgang. Ca. 400 elever og 50 ansatte.  Bygningen er opdateret og velindrettet med betydelig fleksibilitet i forhold til pædagogisk praksis. Gymnasiet har særdeles velegnede naturvidenskabs-, musik- og idrætsfaciliteter. Gymnasiets optagelsesområde udgør et stort geografisk område. Eleverne kommer fra Nordfyns Kommune, Odenses nordvestlige del samt Vissenbjergområdet. Skolen lægger stor vægt på samarbejde med områdets folkeskoler, lokale virksomheder og de videregående uddannelser.

Vil du vide mere
Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside www.nordfyns-gym.dk.

Du er velkommen til at kontakte rektor Kurt René Eriksen (tlf. 20 26 67 19) eller vicerektor Jeppe Bregenov-Pedersen (tlf. 21 29 73 00).

Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst mellem Staten og GL. 

Send din ansøgning til
Søg stillingen ved at klikke på "søg stillingen" nederst på siden og sørg for, at ansøgningen i en samlet pdf-fil (motiveret ansøgning på højst 1 side, CV og relevante eksamenspapirer) er os i hænde senest den 23. juni 2021 kl. 12.

Vi indkalder løbende til samtaler, også inden opslagets udløb.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Nordfyns Gymnasium
  • Adresse
    Højagervej 25, 5471 Søndersø
  • Undervisningsfag
    Fysik & Musik
  • Stillingskategori
    Adjunkt/lektor
  • Ansættelsesforhold
    Timerester
  • Geografi
    Region Syddanmark
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Jobnr.
    64798
  • Ansøgningsfrist
    23-06-2021
Opret jobagent
På baggrund af dette job