Fast stilling i samfundsfag på Maribo Gymnasium

Fast stilling i samfundsfag på Maribo Gymnasium

Maribo Gymnasium søger en ny lærer med tiltrædelse den 1. august 2021 til undervisning i samfundsfag i kombination med et andet fag inden for gymnasiets fagrække. Der er tale en fast stilling på fuldtid. Vi er interesserede i at høre fra såvel erfarne som nyuddannede lærere med eller uden pædagogikum.

Maribo Gymnasiums bygninger er tidssvarende med fine faciliteter for både elever og lærere. I dette skoleår har skolen indviet en topmoderne tilbygning. I skoleåret 2021-22 har skolen 14 klasser, 345 elever og 38 lærere. Maribo Gymnasium oplever stigende søgning til trods for faldende ungdomsårgange. Udover stx udbyder Maribo Gymnasium hf-uddannelsen, som i et samarbejde er udlagt fra Nakskov Gymnasium og HF. Maribo Gymnasium samarbejder også med Maribo Skole om en gymnasieforberedende 10. klasse.

Der er på gymnasiet et dynamisk udviklingsmiljø og gode arbejdsforhold. Der er et stærkt kollegialt fællesskab og mentorordning til nyansatte. Gymnasiet stiller en bærbar computer til rådighed for lærerne, og hver lærer har egen arbejdsplads på et fagkontor. Der er ikke tilstedeværelseskrav ud over undervisningstimer, møder, vejledning mm.

Maribo Gymnasium lægger vægt på en tæt kontakt til lokalsamfundet. På Lolland er naturen, fritidsmuligheder og børnevilkår vældig gode. Boligpriser er særdeles attraktive, og lønnen er den samme som i storbyer. Der er motorvej hele vejen til Maribo, så familie og venner kan hurtigt komme på besøg. Skoven, søerne, havet, idrætsfaciliteter, kultur og golf. Det er gode omgivelser for børnefamilier og for aktive, engagerede lærere.

Du er velkommen til at besøge os, og du kan læse mere om Maribo Gymnasium på skolens hjemmeside. Har du yderligere spørgsmål, kan du rette henvendelse til rektor Michael Levy Bruus på tlf. 5091 5184.

Ansøgning med relevante bilag og eksamensbeviser sendes pr. mail til maribo.gymnasium@maribo-gym.dk senest mandag den 21. juni 2021 kl. 10.00. Ansøgninger behandles løbende.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Maribo Gymnasium
  • Adresse
    Refshalevej 2, 4930 Maribo
  • Undervisningsfag
    Samfundsfag
  • Stillingskategori
    Adjunkt/lektor
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid
  • Geografi
    Region Sjælland
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Jobnr.
    64805
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2021
Opret jobagent
På baggrund af dette job