Ringkjøbing Gymnasium

Ringkjøbing Gymnasium søger vikarer i MA-DA-SA

Ringkjøbing Gymnasium søger en vikar i Matematik i perioden 1.11.2021-22.4.2022 (forventet ansættelsesgrad ca. 70 %). Derudover får vi brug for at vikardække to 1g-hold i hhv. Dansk og Samfundsfag (samlet ansættelsesgrad ca. 25 %) fra den 1.11. og indtil videre. Ansøgere både med og uden pædagogikum har interesse.

Vi forventer, at du brænder for at formidle dine fag og indgå i et samspil med eleverne, hvor du møder dem med tillid og respekt, så der skabes de bedste muligheder for elevernes læring og dannelse. På samme måde forventer vi, at du er parat til at indgå i et stærkt fagligt fællesskab og har lyst til at udvikle dig professionelt sammen med engagerede kolleger.

Vi tilbyder til gengæld et godt og trygt arbejdsmiljø, hvor du kan forvente, at alle ansatte står parate til at sikre, at du hurtigt bliver vel integreret både i dine faggrupper og i skolens fællesskab. Generelt er vores elever åbne og engagerede, og du vil opleve, at det er let at opbygge gode samarbejdsrelationer med dem. Vi er som skole kendetegnet ved, at der ikke er langt fra idé til handling, så du kan være med til at sætte nye projekter i gang eller deltage i igangværende forløb.

Ringkjøbing Gymnasium er med 12 gymnasieklasser, ca. 300 elever og ca. 30 lærere et mindre gymnasium med lokal forankring og internationalt udsyn. Vi har indledt en strategiproces, som indebærer både pædagogisk udvikling, opgradering af vores kommunikationsveje og modernisering af vores i forvejen velindrettede bygninger. Gymnasiet ligger i Ringkøbing, hvorfra der ikke er langt til naturoplevelser og friluftsaktiviteter ved fjord og hav, i skoven og på heden.

Hvis du underviser i et eller flere af de nævnte fag og kan genkende dig selv i det, som vi forventer og tilbyder, modtager vi gerne en ansøgning fra dig senest den 24.9.

Har du spørgsmål inden da, er du velkommen til at kontakte rektor Lars Roesen på tlf. 2130 6709.

Stillingerne skal søges via gymnasiejob.dk., og ansættelsessamtalerne forventes afholdt ultimo september.

Løn og ansættelsesforhold er ifølge overenskomst med GL.

Du kan se mere om skolen på vores hjemmeside www.rkbgym.dk.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Ringkjøbing Gymnasium
  • Adresse
    Vasevej 24, 6950 Ringkøbing
  • Undervisningsfag
    Dansk & Matematik & Samfundsfag
  • Stillingskategori
    Vikariat
  • Ansættelsesforhold
    Deltid
  • Geografi
    Region Midtjylland
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Jobnr.
    64991
  • Ansøgningsfrist
    24-09-2021
Opret jobagent
På baggrund af dette job