Uddannelsesledere Viby Gymnasium

Viby Gymnasium har siden 1965 været det lokale gymnasium for unge fra den sydlige del af Aarhus.

Respekt for hinanden og plads til forskellighed har altid kendetegnet Viby Gymnasium. Det er dette grundlag, som gennem årene har skabt skolens helt særlige fællesskab.

Vi er en dynamisk, åben skole, der vægter elevernes trivsel i bredeste forstand. Vi er f.eks. gået forrest i indførelsen af røgfri skole.

Du vil på Viby Gymnasium opleve en skole i konstant bevægelse: Verden bevæger sig, og vi bevæger os med den. Vi glemmer ikke det, der var, men skolens fokus er fremtiden. Det er den vores elever, skal leve og vokse i.

På Viby Gymnasium har vi øje for talent. Skolen er bl.a. hjemsted for Akademiet for Talentfulde Unge og projekt Juniortalent.

Du kan læse mere om Viby Gymnasium på www.vibygym.dk

Til at supplere vores ledelsesteam søger vi 2 nye uddannelsesledere.

1. Faglig leder for skolens undervisningsindsats

  • Ledelse og koordination af skolens faglige udviklingsprojekter (aktuelle større projekter: Demokratisk dannelse og Det digitale samfund)
  • Lede faggruppernes samarbejde om undervisningen
  • Lede det tværgående samarbejde om undervisningen
  • Sparring med lærere på individniveau om undervisningen
  • Ansvar for lærernes samarbejde med eleverne om undervisningen.
  • Forestå den generelle udvikling af skolens pædagogiske/didaktiske tilgang til undervisning.
  • Ansvar for skolens brobygningsindsats
  • Leder af skolens uddannelsesudvalg og udvikling af denne
  • Leder for skolens særlige Hf-indsats
  • Være nærmeste daglige leder for cirka 15 af skolens lærere.
  • En række administrative opgaver.

Ansættelsen er jfr. cirkulære om aftale om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område.

Der er til stillingen knyttet undervisning svarende til cirka 840 årlige arbejdstimer.

2. Faglig leder for skolens elevindsats

  • Leder af den konkrete indsats for at fremme elevernes individuelle og fælles faglige og sociale trivsel. Herunder udvikling af denne.
  • Leder for lærernes konkrete indsats i forhold til det individuelle og fælles samarbejde med eleverne, herunder sparring med lærerne
  • Forestå evalueringer. Herunder lovpligtige undersøgelser af elevernes undervisningsmiljø og trivsel.
  • Varetage ledelsen og udviklingen af skolens studievejledningsindsats
  • Varetage ledelsen og udviklingen af skolens indsats indenfor læsepædagogik
  • Varetage ledelsen og udviklingen af skolens studieværkstedstilbud
  • Varetage ledelsen og udviklingen af skolens frivillige aktiviteter
  • Varetage ledelsen og udviklingen af skolens sociale sammenkomster (herunder SOLD og fredagscaféer)
  • Varetage ledelsen af skolens elevudvalg
  • Være nærmeste daglige leder for cirka 15 af skolens lærere.
  • En række administrative opgaver.

Ansættelse vil være jfr. cirkulære om aftale om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område.

Der er til stillingen knyttet undervisning svarende til cirka 840 årlige arbejdstimer.

 

Ansøgning med relevante bilag via gymnasiejob.dk 

Man bedes i sin ansøgning angive, hvilken af de 2 stillinger man søger

Ansøgning skal være modtaget senest den 24.september

Yderligere oplysninger om stillingerne fås hos rektor Lone Sandholdt Jacobsen: lj@vibygym.dk eller telefon 87 348000

Med venlig hilsen 

Lone Sandholdt Jacobsen, rektor

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Viby Gymnasium
  • Adresse
    Søndervangsallé 45, 8260 Viby J
  • Stillingskategori
    Uddannelsesleder
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid
  • Geografi
    Region Midtjylland
  • Ansættelsens start
    Hurtigst muligt
  • Jobnr.
    64993
  • Ansøgningsfrist
    24-09-2021
Opret jobagent
På baggrund af dette job