
Rektor - Fredericia Gymnasium
REKTOR - FREDERICIA GYMNASIUM
Fredericia Gymnasium er et ambitiøst og anerkendt alment gymnasium med et stærkt dannelsesperspektiv og en udviklingsorienteret profil. Skolens kultur er præget af højt til loftet og plads til udfoldelse for både elever og medarbejdere.
Opgaven
På Fredericia Gymnasium gennemfører en stor del af byens unge en almen dannende gymnasial uddannelse af høj kvalitet. Skolens engagerede og dygtige medarbejdere gør en stor indsats for at tilbyde gode rammer for elevernes læring, dannelse og trivsel.
Der er et levende socialt miljø på skolen med mange ekstra-curriculære aktiviteter, en åben og imødekommende stemning og et godt fællesskab på tværs af elev- og medarbejdergrupper.
Skolen har cirka 850 elever fordelt på 25 stx-klasser og 4 HF-klasser og 115 medarbejdere.
Rektor skal sikre en fortsat velfungerende og fremsynet skole, som følger med tiden, og er på forkant med nye samfundsmæssige, uddannelsespolitiske og faglige tendenser, krav og vilkår. Skolens gode omdømme og stærke interne og eksterne samarbejdsrelationer skal bevares og udvikles.
Kompetencer
Fredericia Gymnasium søger en rektor, som er dybt engageret i dannelse og uddannelse af unge mennesker, og som er motiveret af at skabe den bedst mulige skole i dynamisk samspil med elever, medarbejdere, bestyrelse og eksterne samarbejdspartnere.
Som en forudsætning for at lykkes med ledelsesopgaven, lægger skolen vægt på, at rektor har fremtrædende strategiske, relationelle og kommunikative kompetencer. Rektor skal kunne sætte retning uden behov for at stå forrest, fungere som en samlende figur og kommunikere på en engagerende måde.
Skolen ønsker en rektor, der identificerer sig med skolens humanistiske værdier, og praktiserer en ledelsesstil kendetegnet ved delegering, tillid og åbenhed.
Rektor skal have erfaring med ledelse og undervisning. Dertil kommer interesse og en vis indsigt i rammer og vilkår for drift af en ungdomsuddannelse.
Se den uddybende stillings- og kompetenceprofil på www.muusmann.com/stillinger.
Ansøgningen skal sendes til rekrutteringssystem Emply. Se: https://muusmann.career.emply.com/ad/rektor-fredericia-gymnasium/62wgj8
Ansøgningsfrist: Onsdag den 24. august 2022.
Kontakt gerne bestyrelsesformand Anders Axø, tlf. 41 17 44 20, vicerektor Peter Knudsen, tlf. 61 71 72 61, eller rekrutteringschef i MUUSMANN A/S, Iben Munck Adamsen, tlf. 22 91 20 06.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Fredericia Gymnasium - Adresse
Nørrebrogade 88, 7000 Fredericia - Undervisningsfag
Astronomi & Billedkunst & Biologi & Bioteknologi & Dansk & Datalogi & Design og arkitektur & Dramatik & Engelsk & Erhvervsøkonomi & Filosofi & Fransk & Fysik & Geografi & Historie & Idræt & Informatik & Kemi & Kinesiske områdestudier & Latin & Matematik & Mediefag & Musik & Naturfag & Naturgeografi & Oldtidskundskab & Psykologi & Religion & Samfundsfag & Spansk & Tysk - Stillingskategori
Rektor - Ansættelsesforhold
Fuldtid - Geografi
Region Syddanmark - Ansættelsens start
01-11-2022 - Jobnr.
65848 - Ansøgningsfrist
24-08-2022
På baggrund af dette job