Ringkjøbing Gymnasium

Ringkjøbing Gymnasium søger vikar til tysk

Ringkjøbing Gymnasium søger vikar til tysk fra d. 01.02.23 og resten af skoleåret.  Der vil være tale om deltid, og ansøgere bedes oplyse, hvilke andre fag de har undervisningskompetence i. Ansøgere både med og uden pædagogikum har interesse.

Vi forventer, at du brænder for at formidle dit fag og indgå i et samspil med eleverne, hvor du møder dem med tillid og respekt, så der skabes de bedste muligheder for elevernes læring og dannelse. På samme måde forventer vi, at du er parat til at indgå i et stærkt fagligt fællesskab og har lyst til at udvikle dig professionelt sammen med engagerede kolleger.

Vi tilbyder til gengæld et godt, trygt og socialt arbejdsmiljø, hvor du kan forvente, at alle ansatte står parate til at sikre, at du hurtigt bliver integreret både i dine faggrupper og i skolens fællesskab. Generelt er vores elever åbne og engagerede, og du vil opleve, at det er let at opbygge gode samarbejdsrelationer med dem.

Ringkjøbing Gymnasium er med 12 gymnasieklasser, ca. 300 elever og ca. 30 lærere et mindre gymnasium med lokal forankring og internationalt udsyn. Vi har fokus på at skabe rammerne for det gode ungdomsliv, hvor der er sammenhæng mellem gymnasielivet og elevernes fritidsliv. Vi er som skole desuden kendetegnet ved, at der ikke er langt fra idé til handling, så du kan være med til at sætte nye projekter i gang eller deltage i igangværende forløb.

Gymnasiet ligger i Ringkøbing, hvorfra der ikke er langt til naturoplevelser og friluftsaktiviteter ved fjord og hav, i skoven og på heden.

Hvis du underviser i tysk og kan genkende dig selv i det, som vi forventer og tilbyder, modtager vi gerne en ansøgning fra dig senest den 9. december, kl. 12, så du har mulighed for at blive den nye kollega, som vi glæder os til at byde velkommen.

Vi gør opmærksom på, at der afholdes samtaler løbende.

Du kan se mere om skolen på vores hjemmeside www.rkbgym.dk, og hvis du har spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte rektor Lars Roesen på tlf. 21 30 67 09.

Ansøgning inkl. CV og eksamenspapirer m.v. sendes via gymnasiejob.dk.

Løn og ansættelsesforhold er ifølge overenskomst med GL.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Ringkjøbing Gymnasium
  • Adresse
    Vasevej 24, 6950 Ringkøbing
  • Undervisningsfag
    Tysk
  • Stillingskategori
    Adjunkt/lektor & Underviser & Vikariat
  • Ansættelsesforhold
    Deltid
  • Geografi
    Region Midtjylland
  • Ansættelsens start
    01-02-2023
  • Jobnr.
    66154
  • Ansøgningsfrist
    09-12-2022
Opret jobagent
På baggrund af dette job