Viborg Katedralskole

HASTER: vikar i informatik

Viborg Katedralskole søger akut vikar i informatik til to informatikhold.

Vikariatets omfang afhænger af din fagkombination.   

Vi foretrækker en erfaren lærer med pædagogikum, men ansøgere uden pædagogikum kan også komme i betragtning.

Vi tilbyder et særdeles spændende job i meget smukke rammer. Viborg Katedralskole er et stort gymnasium med engagerede elever og kolleger: ca. 1100 STX-elever, ca. 100 IB elever og ca. 150 kolleger. Vi har desuden en kostafdeling med 173 beboere.  Vi har fokus på at være en god arbejdsplads for både elever og medarbejdere. Vi lægger vægt på lærersamarbejde og i den forbindelse tilbyder vi mentorordning for nye lærere, og vi giver mulighed for en fast arbejdsplads på skolen. At vi er et stort gymnasium, betyder desuden, at vi har mulighed for at oprette mange forskellige fag og niveauer.

Viborg Katedralskole udbyder også den internationale studentereksamen IB, hvor alt undervisning foregår på engelsk og hvor det faglige niveau er højere end på STX. Det er en fordel, hvis du både kan undervise på STX og IB.

På Viborg Katedralskole arbejder vi målrettet på at forberede eleverne til at kunne gennemføre en videregående uddannelse. Vi lægger vægt på et højt fagligt niveau både i de enkelte fag og i det faglige samspil - og vi har fokus på at skabe et attraktivt læringsmiljø for eleverne. Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside.

Ansøgningsfristen er fredag den 29. september. Vi afholder samtaler løbende. Ansøgningen uploades på Gymnasiejob.dk. Ansættelsesstart 2. oktober 2023 ellers snarest derefter. 

Evt. spørgsmål til stillingen stiles til vicerektor Marianne Westergaard (28904448)

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Viborg Katedralskole
  • Adresse
    Gl. Skivevej 2, 8800 Viborg
  • Geografi
    Region Midtjylland
  • Stillingskategori
    Vikariat & Barselsvikariat
  • Ansættelsesforhold
    Deltid & Timerester
  • Ansættelsens start
    02-10-2023
  • Jobnr.
    66907
  • Ansøgningsfrist
    29-09-2023
Opret jobagent
På baggrund af dette job