
Undervisning i billedkunst, dansk og fransk
Tønder Gymnasium tilbyder STX og HF og mangler i forbindelse med barsel mv 1, evt 2 undervisere i dansk, fransk og billedkunst.
Vi skruer gerne en pakke sammen til de(n) rette med dele af følgende undervisningsopgaver:
Fra 1. januar 24 og frem til sommerferien ca 60%-ansættelse i billedkunst
Fra 1. januar 24 og frem til sommerferien ca. 20%-ansættelse i dansk
Fra 1. november 23 og frem til sommerferien ca 20%-ansættelse med fransk
Herudover kan der afhængigt af dine kompetencer aftales andre opgaver. Der er mulighed for, at vikariatet pga. bla. barsel kan forlænges i efteråret. Vi vil rigtigt gerne høre, hvad du er interesseret i.
Tønder Gymnasium er en skole med et dejligt arbejdsmiljø for elever og ansatte. Sammenhold har topprioritet. Vi lægger vægt på åbenhed, tolerance og samarbejde internt og eksternt samt nord og syd for grænsen. Ca. 1/4 af eleverne er flersprogede, de fleste af dem med dansk og tysk.
Vi søger undervisere, der bidrager til at give vores elever den bedst mulige uddannelse. Din høje faglighed er vigtig og at du virkeligt vil noget med eleverne, for det er det, vi er kendt for: Eleverne bliver på helt særlig måde set, hørt og fremmet i deres udvikling og dannelse.
Vi har i de kommende år særligt fokus på at åbne elevers blik for både det fantastiske og foruroligende i verden og udvikle lysten til at skabe forandring. Afsættet er et meningsfuldt, støttende og udfordrende fællesskab på gymnasiet.
Tønder Gymnasium har i det kommende skoleår 400-450 elever og ca. 50 ansatte. Gymnasiet er beliggende midt i Tønders historiske bymidte i bygninger med moderne og velrenoverede klasselokaler og faciliteter. Det er gymnasiet på grænsen og et fixpunkt på store vidder. Du vil møde en åben, hjælpsom og gæstfri skolekultur med et dejligt miljø at arbejde, trives og udvikle sig i. Og tager du familien med, hjælper vi også med råd om job, uddannelse og fritidsmuligheder. Vi samarbejder nemlig med bl.a. Tønder Kommune, lokale virksomheder og pengeinstitutter samt mæglere, der er behjælpelige med at finde og finansiere en god bolig. Tønder Kommune har lave leveomkostninger, der øger din frihed.
Hvis du vil vide mere:
Du kan få yderligere oplysninger om skolen på www.toender-gym.dk samt på Facebook og Instagram. Du er også velkommen til at ringe til rektor Karl Jørgen Møller på telefon 6064 0130 eller skrive på km@toender-gym.dk .
Ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Alle lærere får stillet en bærbar pc og lærerarbejdsplads til rådighed og der er gode muligheder for kompetenceudvikling.
Der er som udgangspunkt tale om tidsbegrænset stilling.
Ansøgning:
Ansøgning med cv og relevante bilag uploades via Gymnasiejob.dk senest mandag d. 9. oktober 2023 kl. 12.00.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Tønder Gymnasium - Adresse
Astronom Hansensgade 9, 6270 Tønder - Geografi
Region Syddanmark - Undervisningsfag
Billedkunst & Dansk & Fransk - Stillingskategori
Vikariat & Barselsvikariat - Ansættelsesforhold
Fuldtid & Deltid & Timerester - Ansættelsens start
01-01-2024 - Jobnr.
66923 - Ansøgningsfrist
09-10-2023
På baggrund af dette job