Ørestad Gymnasium

Stillinger fra næste skoleår

På Ørestad har vi pr. 1. august 2024 en række stillinger åbne for besættelse inden for en bred vifte af gymnasiets fagrække. Der vil både være mulighed for fastansættelser og vikariater, ligesom det både kan være relevant med fuldtids- og deltidsstillinger. Der er ligeledes mulighed for pædagogikum.

Alle fag og fagkombinationer er i udgangspunktet interessante, men design, billedkunst, fransk, kemi, biologi, fysik og matematik har særlig interesse. 

Ørestad Gymnasium er placeret i en bygning, der er skræddersyet til moderne undervisningsformer, og lærerrollen veksler afhængig af undervisningsrummet - nogle gange underviser du ved tavlen i et holdmiljø, mens du andre gange primært coacher eleverne i et gruppemiljø.

Som underviser på Ørestad Gymnasium skal du have lyst til at undervise alle typer elever på alle niveauer, og være indstillet på at undervisningen skal være elevaktiverende, varieret og medinddragende.

Ørestad Gymnasium er et stort gymnasium med 36 klasser og ca. 1000 elever. Der er ca. 100 lærere ansat på skolen, hvilket skaber et godt fundament for faglige fællesskaber i alle fag.

Lærerkollegiet er bredt sammensat, og dine mange nye kolleger er kendetegnet ved at udøve en høj grad af vidensdeling og hjælpsomhed. Som lærer på Ørestad Gymnasium planlægger, forbereder, gennemfører og evaluerer man undervisning både individuelt og i samarbejde med andre lærere. Når du starter på Ørestad Gymnasium, får du en erfaren lærer som mentor og sparringspartner.

Vil du vide mere om os? Så læs videre på hjemmesiden www.oerestadgym.dk

Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater, så send endelig en ansøgning så hurtigt som muligt. Fristen for ansøgninger er d. 17. maj kl. 12.

Vi opfordrer alle interesserede uanset baggrund til at søge. Løn og ansættelse sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer og organisationsaftale mellem GL og Finansministeriet. Hertil kommer evt. kvalifikations- og funktionstillæg. 

Ansøgninger modtages KUN elektronisk via gymnasiejob.

Du kan høre mere om stillingerne ved at kontakte rektor Mads Skrubbeltrang på mail mls@adm.oegnet.dk eller på telefon 6113 2567 for nærmere oplysninger.

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Ørestad Gymnasium
  • Adresse
    Ørestads Boulevard 75, 2300 København S
  • Geografi
    Region Hovedstaden
  • Undervisningsfag
    Astronomi & Billedkunst & Biologi & Bioteknologi & Dansk & Design og arkitektur & Dramatik & Engelsk & Erhvervsøkonomi & Filosofi & Fransk & Fysik & Geografi & Historie & Idræt & Informatik & Kemi & Latin & Matematik & Mediefag & Musik & Naturgeografi & Oldtidskundskab & Psykologi & Religion & Samfundsfag & Spansk & Tysk & Matematikvejledning & Design & Musik og lydproduktion
  • Stillingskategori
    Adjunkt/lektor & Vikariat
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid & Deltid & Timerester
  • Ansættelsens start
    01-08-2024
  • Jobnr.
    67463
  • Ansøgningsfrist
    17-05-2024
Opret jobagent
På baggrund af dette job