Nyborg Gymnasium søger vikarer til skolens forskellige uddannelser

Vi tror på det bedste i mennesker! Hvis du kan se dig selv som lærer på en arbejdsplads, hvor det er den vigtigste værdi, så læs videre. 

Vi har pr. 1. august en række vikariater, vi skal have besat, og vi har timer i en bred vifte af fag i den gymnasiale fagrække: 

HHX/EUX: Virksomhedsøkonomi, afsætning, finansiering og erhvervsjura 

IB: Danish (dansk som fremmedsprog), Biology, Spanish, English, TOK og Sports Science 

Alle uddannelser: Matematik og engelsk 

Der er således tale om en bred portefølje af fag og ansættelsesgraden vil være afhængig af din fagkombination. Du skal i din ansøgning angive, om du har mod på at undervise på engelsk. 

Vi har et menneskesyn, som er formuleret i samarbejde mellem elever og ansatte. Menneskesynet rummer skolens grundlæggende værdier og sjæl og skal fungere som strategi og pejlemærke for alt hvad vi gør - og for alt hvad der foregår på skolen. Du kan læse mere her: Nyborg Gymnasiums menneskesyn. Som lærer skal du være med til at få menneskesynet ud at leve og gå forrest som rollemodel, og være med til at skabe og en åben og tillidsfuld skolekultur, hvor vi altid ser mennesket, før vi ser eleven. Og det er ikke nok at snakke om tingene – de skal leves.   

Vi forventer, at du: 

  • Brænder for eleverne og deres uddannelse 

  • Er en stærk formidler og har et tydeligt pædagogisk fokus 

  • Er en god kollega 

  • Er optaget af samarbejde og videndeling  

  • Er engageret og har lyst til at præge en levende skole  

  • Er ambitiøs, nysgerrig og modig 

Om os 
Nyborg Gymnasium er en hybridskole med syv forskellige uddannelser: hhx, eud, eux, stx, ib, hf og 10. klasse – i alt omkring 1300 elever og 160 ansatte. Desuden har vi en kostskole med 193 beboere og med elever fra omkring 40 forskellige nationer. Der er unge fra Nyborg, fra hele Danmark og fra hele verden på skolen, og den mangfoldighed skaber en helt unik ungdoms- og skolekultur med fokus på gensidig respekt og tolerance, som vi er stolte af og værner om. Der er uendeligt højt til loftet på Nyborg Gymnasium!  

Vi tilbyder en spændende, levende og attraktiv arbejdsplads med et tydeligt internationalt fokus og et brændende ønske om at give de unge så mange uddannelsesmuligheder som muligt og støtte dem hele vejen til målet. For vi tror på, at alle kan tage den uddannelse, de drømmer om, med den rette hjælp, omsorg og støtte.  Vi har fokus på klar klasseledelse og på at skabe en skole, der fokuserer på den faglige fordybelse, socialt nærvær og en stærk skolekultur på tværs af alle husets uddannelser. 

Fælles for alle ansatte på tværs af uddannelser og afdelinger er, at vi brænder for elevernes udvikling, for hinanden og for at skabe den bedst mulige skole og arbejdsplads.  

Ansøgning 
Din ansøgning skal bestå af en kort filmoptagelse, hvor du præsenterer dig selv, motiverer din ansøgning og giver et billede af, hvordan du er som underviser. Du uploader din filmoptagelse ved ansøgning. Herudover bedes du vedhæfte en kortfattet skriftlig ansøgning, dit CV, relevante eksamensbeviser, eventuelle anbefalinger og anden dokumentation, du finder væsentlig for ansøgningen – du skal huske at angive om du kan og vil undervise på engelsk.  

Send din ansøgning til  
Hvis du er interesseret i at undervise på Nyborg Gymnasium, så søg stillingen ved at klikke på "søg jobbet" nederst på siden og sørg for, at ansøgningen er os i hænde senest fredag d. 3. maj 2024 kl. 8.30. Vi indkalder løbende til samtaler, så skynd dig at sende din ansøgning. 

Vil du vide mere?  
Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside www.nyborg-gym.dk.  

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-leder Malene Meincke på telefon: 30276169 inden for normal arbejdstid eller på mail: mm@nyborg-gym.dk

 

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Nyborg Gymnasium
  • Adresse
    Skolebakken 13, 5800 Nyborg
  • Geografi
    Region Syddanmark
  • Undervisningsfag
    Dansk & Engelsk & Erhvervsøkonomi & Finansiering & Matematik & Spansk & Afsætning
  • Stillingskategori
    Vikariat
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid & Deltid
  • Ansættelsens start
    01-08-2024
  • Jobnr.
    67498
  • Ansøgningsfrist
    03-05-2024
Opret jobagent
På baggrund af dette job