Ribe Katedralskole

Årsvikarer ved Ribe Katedralskole

Vikariater til dansk og samfundsfag søges

Vi søger 1-2 årsvikarer i fagene dansk og samfundsfag til undervisning i de gymnasiale uddannelser fra det kommende skoleår 2024/2025 med tiltrædelsesdato den 1. august 2024. Afhængig af fagkombinationerne vil timetallet være fuld tid eller deltid. Derudover ønsker vi at:

• Du har en baggrund med uddannelse i dansk og/eller samfundsfag
• Du brænder for at arbejde med unge mennesker og motivere dem til at yde deres bedste
• Du finder glæde ved at formidle faglig viden som gør en forskel for elever og kolleger.

Om skolen:
Ribe Katedralskole udbyder alle de gymnasiale uddannelser (stx, hhx, htx og hf) samt grundforløbene på de merkantile erhvervsuddannelser. Vores bredde i uddannelsesudbuddet spejles i en ambition om engageret og nærværende undervisning i et trygt ungdomsmiljø.

På Ribe Katedralskole går der 720 elever. Skolen ligger i Ribes historiske centrum og beskæftiger ca. 90 medarbejdere. Ribe Katedralskole er en gammel skole med traditioner.
Flere oplysninger om skolen findes på www.ribekatedralskole.dk. Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte rektor Kristian Bennike på telefonnummer 75420266.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning stiles til rektor Kristian Bennike og sendes via gymnasiejob.dk senest den 23. maj 2024 men gerne snarest, da vi indkalder til samtaler løbende.

Ribe Katedralskole er som udgangspunkt dataansvarlig for behandlingen af de oplysninger, der indsamles i forbindelse med ansættelse, som registreres og behandles om den ansatte under ansættelsesforholdet, og som behandles efter ansættelsens ophør. Det er også Ribe Katedralskole, der har ansvaret for datasikkerhed i forbindelse med elektronisk behandling af personoplysninger og i forbindelse med arbejdspladsens fysiske indretning.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Ribe Katedralskole
  • Adresse
    Puggårdsgade 22, 6760 Ribe
  • Geografi
    Region Syddanmark
  • Undervisningsfag
    Dansk & Samfundsfag
  • Stillingskategori
    Adjunkt/lektor
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid & Deltid
  • Ansættelsens start
    01-08-2024
  • Jobnr.
    67569
  • Ansøgningsfrist
    23-05-2024
Opret jobagent
På baggrund af dette job