Horsens Gymnasium & HF

SPS-vejleder til Horsens Gymnasium & HF

Vil du arbejde med støtte til unge med særlige udfordringer indenfor forskellige diagnoser, f.eks. ADHD, autisme, angst eller lignende belastningsreaktioner? Så er du måske vores nye kollega.

Horsens Gymnasium & HF er en traditionsrig og moderne skole med STX og 2-årigt HF. Vi har ca. 1300 elever og 125 lærere. Vores motto er ”vi gør din verden større”, og vi er ambitiøse omkring, at alle vores elever skal opleve både en faglig og social udvikling under deres uddannelse på Horsens Gymnasium & HF. Som SPS-vejleder har du en vigtig rolle i, at unge med særlige udfordringer lykkedes med det.

Arbejdsopgaver
Horsens Gymnasium & HF har fra 1. august 2024 brug for yderligere en SPS-vejleder. Du vil indgå i et tæt teamsamarbejde med skolens nuværende SPS-vejleder, skolens andre vejledningsfunktioner (studie, læse- og matematikvejledere) og skolens øvrige lærere.

Som SPS- vejleder er du mentor for elever, som er bevilget SPS-støtte, men har også en administrativ opgave i form af at udarbejde SPS ansøgninger og indrapportere forbruget af SPS -timer pr. elev.

Arbejdet som SPS- vejleder har derfor mange facetter, men er bygget op omkring et relationelt arbejde med de unge, hvor der er fokus på de sociale, personlige og faglige aspekter, der understøtter inklusion i skolens studiemiljø samt forbereder til videre uddannelse. Du vil også skulle være behjælpelig med at få skabt struktur omkring hverdagen udenfor skolen og arbejde med de eventuelle personlige udfordringer hos den enkelte.

Der vil være mulighed for at deltage i supervision, efteruddannelse og konferencer med fokus på målgruppen for at kvalificere det daglige arbejde.

Om dig
Du er uddannet pædagog, socialpædagog eller har anden relevant mellemlang videregående uddannelse. Du har erfaring med at arbejde med unge med psykiske lidelser og/eller studiestøtte.

Vi forventer af dig, at du er ansvarlig, kan arbejde selvstændigt, er stabil, er fleksibel, kan bidrage med inspiration, humor, har gode samarbejdsevner og har lyst til at arbejde på et stort gymnasium med mange typer af elever. Derudover er det vigtigt, at du kan rumme en hverdag med mange samtaler, som til tider kan være tunge.

Vi kan tilbyde

  • et godt arbejds- og undervisningsmiljø
  • en skole med motiverede og positive elever
  • en god stemning og lyst til samarbejde i lærerkollegiet
  • en række spændende pædagogiske udviklingsinitiativer
  • en bærbar pc
  • løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst

 Vi forventer af dig, at du

  • udviser et stort personligt nærvær i forhold til eleverne
  • engagerer dig i hele skolens liv og udvikling
  • har et godt humør og en positiv tilgang til dagligdagen

Ansættelsestidspunktet vil være den 1. august 2024 og arbejdstiden vil følge skoledagen og skoleåret.

Stillingen er en deltidsstilling på 30 timer om ugen og ønskes besat pr. 1. august 2024. Løn efter gældende overenskomst.

Motiveret ansøgning samt eksamenspapirer og CV indsendes til gymnasiejob.dk. Ansøgningsfristen er den 9. juni 2024. Samtaler forventes afholdt i uge 25.

Alle kvalificerede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Du opfordres til at læse mere om Horsens Gymnasium & HF på www.horsens-gym.dk.

Evt. henvendelser rettes til Uddannelseschef Casper Bangsgaard Rask på cbr@horsens-gym.dk

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Horsens Gymnasium & HF
  • Adresse
    Studentervænget 2, 8700 Horsens
  • Geografi
    Region Midtjylland
  • Ansættelsesforhold
    Deltid
  • Stillingskategori
    Vejleder
  • Ansættelsens start
    01-08-2024
  • Jobnr.
    67593
  • Ansøgningsfrist
    09-06-2024
Opret jobagent
På baggrund af dette job