Sankt Annæ Gymnasium søger gymnasielærere
Sankt Annæ Gymnasium søger fagligt dygtige, dedikerede og ambitiøse lærere, som vil samarbejde professionelt med skolens øvrige personale om den bedste undervisning for skolens elever, og som vil bidrage til den videre udvikling af Sankt Annæ Gymnasium.
Vi har en række ledige hold i 1g som starter efter eleverne har afsluttet deres grundforløb. Det drejer sig forventeligt om 2 hold i matematik, 2 hold i biologi, 1 hold i fysik og 2 hold i idræt. Som udgangspunkt vil der være tale om et årsvikariat. For den rette kandidat vil der være en god mulighed for at der kan blive en fast stilling. Vi opfordrer derfor alle interesserede i at søge. Er du studerende på sidste del af din uddannelse kan du eventuelt også komme i betragtning.
Sankt Annæ Gymnasium er et unikt uddannelsestilbud i Københavns Kommune, der rummer både folkeskole, sangskole og gymnasium.
Gymnasieafdelingen er præget af et meget højt fagligt niveau og en markant musikprofil med adskillige ensembler og eget MGK (musikalsk grundkursus). Vi er et moderne og udviklingsorienteret gymnasium med fokus på varieret og motiverende undervisning og med et veludviklet netværk med andre gymnasier, kultur- og uddannelsesinstitutioner. Vi arbejder løbende med at udvikle vores læringskultur og har på det seneste været optaget af at udvikle vores relationskompetencer og vores evner indenfor klasseledelse.
Har du spørgsmål til stillingen kan du henvende dig til vicerektor Martin Kristiansen på telefon 23954045. Du kan læse mere om Sankt Annæ Gymnasium på www.sag.dk.
Ansøgningen vedlagt CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sendes via gymnasiejob.dk senest søndag den 20. oktober. Søg dog gerne så tidligt som muligt, da vi holder samtaler løbende. Ansættelsesstart vil være 28. oktober eller hurtigst muligt derefter. Der sendes ikke kvitteringsbrev for modtagelse af ansøgningen, men alle ansøgere får besked, når ansættelsesproceduren er afsluttet.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Sankt Annæ Gymnasium - Adresse
Sjælør Boulevard 135, 2500 Valby - Geografi
Region Hovedstaden - Undervisningsfag
Biologi & Fysik & Idræt & Matematik - Stillingskategori
Adjunkt/lektor & Vikariat & Underviser - Ansættelsesforhold
Deltid & Timerester - Ansættelsens start
28-10-2024 - Jobnr.
67902 - Ansøgningsfrist
20-10-2024
På baggrund af dette job