Paderup Gymnasium

Vikar i engelsk

På Paderup Gymnasium søger vi en engelsklærer til et vikariat med tiltrædelse i uge 45. Der er tale om undervisning på tre 1.g-engelskhold, svarende til omkring 70% af fuldtid. Vikariatet løber frem til sommerferien.

Har du lyst til at være en del af en stærk og engageret engelskfaggruppe, hvor kollegerne arbejder godt sammen og inspirerer og støtter hinanden? Så skal du endelig søge til Paderup Gymnasium.

Vi kan tilbyde

  • gode og moderne faciliteter
  • et gymnasium, hvor elever og ansatte føler et godt sammenhold omkring skolen
  • et stærkt værdigrundlag og en klar pædagogisk vision
  • et skolemiljø præget af ansvarlighed og respekt for andre
  • en skole med motiverede og positive elever
  • ekstra tid til kompetenceudvikling for dig, hvis du er ny lærer
  • en bærbar PC samt gode og moderne arbejdsforhold
  • løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Vi forventer af dig, at du

  • tilbyder vores elever en undervisning, der engagerer og motiverer
  • understøtter en klasserumskultur og et læringsmiljø, som fremmer faglig individuel trivsel
  • har en god kontakt til eleverne præget af gensidig respekt og lyst til at bidrage til at udvikle stærke elevfællesskaber
  • planlægger forløb og lektioner med tydelige læringsmål
  • tilbyder eleverne en bred vifte af evalueringsformer 
  • engagerer dig i hele skolens liv og udvikling.

Om Paderup Gymnasium

Gymnasiets overordnede mål er at uddanne selvstændige og handlekraftige studenter, der evner at møde udfordringer og skabe resultater i kraft af høj faglighed, kreativitet, veludviklede sociale kompetencer og ansvarlighed. Vores motto er: "Plads til den du er. Blik for den du kan blive."

Paderup Gymnasium er en veldrevet skole med omkring 450 elever og 45 lærere. Eleverne kommer fra Randers og det sydøstlige opland. Siden 2008 har Paderup Gymnasium desuden haft gymnasieklasser for unge med autisme.

Er du interesseret?

Du kan læse mere om vores værdigrundlag, uddannelsestilbud mv. på www.paderup-gym.dk.

Motiveret ansøgning med CV, eksamenspapirer og anbefalinger sendes via Gymnasiejob.dk senest torsdag den 10. oktober 2024 (knappen "Søg jobbet" forneden). Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i slutningen af uge 43.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt rektor Allan Friis Clausen eller uddannelsesleder Helle Boelskifte på tlf. 86 41 66 77 (træffes ikke i uge 42).

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Paderup Gymnasium
  • Adresse
    Apollovej 64, 8960 Randers SØ
  • Geografi
    Region Midtjylland
  • Undervisningsfag
    Engelsk
  • Stillingskategori
    Vikariat
  • Ansættelsesforhold
    Deltid
  • Ansættelsens start
    01-11-2024
  • Jobnr.
    67924
  • Ansøgningsfrist
    10-10-2024
Opret jobagent
På baggrund af dette job