Fast stilling i Matematik og Fysik
På Frederikssund Gymnasium søger vi en ny kollega som kan undervise vores elever i matematik og fysik. Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2024 og gerne før hvis muligt. Afhængig af ansøger, kan der både blive tale om en fast fuldtidsstilling eller et vikariat.
Frederikssund Gymnasium er en dynamisk skole, hvor samarbejde, udvikling og integration mellem uddannelserne er i centrum. Vi udbyder STX, HF, og HTX (i samarbejde med U/NORD). Som underviser hos os forventes du at have lyst til at undervise på alle vore uddannelser. De nuværende ledige hold i matematik og fysik er på skoleformerne STX og HTX.
På Frederikssund Gymnasium vil vi være lokalområdets bedste gymnasiale uddannelsestilbud hvor faglig fordybelse, nysgerrighed og bæredygtige fællesskaber er de bærende elementer. Det bliver vi ved hjælp af stærkt samarbejde såvel internt som eksternt. Vi har fx åbnet et Makerspace på Frederikssund Gymnasium i samarbejde med Frederikssund kommune og Frederikssund Erhverv. Læs mere om Makerværket her. I 2022 åbnede vi for en 2-årig HF (HF-x) for elever med særlige udfordringer. Den særlige HF-x er udviklet i samarbejde med ADHD-foreningen og med støtte fra den A.P. Møllerske støttefond. Med andre ord, så har vi gang i mange spændende projekter på Frederikssund Gymnasium.
Som kommende matematik- og fysik-lærer hos os er det vigtigt, at du kan se dig selv i følgende:
- du har stor lyst til faglig udvikling
- du har lyst til at samarbejde for på den måde at styrke skolekulturen på et mindre gymnasium
- du har fokus på at styrke undervisningen ved at have fokus på relationsarbejdet i klassen
- du lader dig ikke skræmme af skaberteknologier, IT og innovation og kan se det som en naturlig del af din undervisningspraksis
- du kan se værdien i at arbejde på tværs af uddannelser og institutioner på og omkring Campus Frederikssund
På Frederikssund Gymnasium understøtter vi dette ved at vægte samarbejde, hjælpsomhed og sparring i faggrupperne. Da vi er et mindre gymnasium på ca. 510 elever, vil du som lærer opleve, at der er kort vej til ledelsen, og at du derved kan få stor indflydelse på beslutninger.
Se i øvrigt information om skolen på www.frsgym.dk
Ansættelsen sker på overenskomstmæssige vilkår jf. Cirkulære om overenskomst for Lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv.
Løn og ansættelsesforhold
Ifølge overenskomst med GL
Ansøgningsfrist Søndag den 20. oktober 2024. Ansøgningen sendes via Gymnasiejob.
Der afholdes samtaler snarest herefter.
Spørgsmål til stillingsopslaget rettes til Rektor Agnethe Dybro Pedersen tlf: 9363 2008 eller mail: fgap@frsgym.dk
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Frederikssund Gymnasium - Adresse
Odinsvej 6, 3600 Frederikssund - Geografi
Region Hovedstaden - Undervisningsfag
Fysik & Matematik - Stillingskategori
Adjunkt/lektor - Ansættelsesforhold
Fuldtid - Ansættelsens start
01-12-2024 - Jobnr.
67947 - Ansøgningsfrist
20-10-2024
På baggrund af dette job