Brøndby Gymnasium

Vicerektor til Brøndby Gymnasium

Brøndby Gymnasium søger vicerektor 

 

Brøndby Gymnasium søger en driftssikker og udviklingsorienteret vicerektor. 

Som vicerektor kommer du til at indgå i et tæt samarbejde med rektor, uddannelsesleder og administration i en afvekslende og travl hverdag med mange skiftende opgaver og berøringsflader. Dine ledelsesopgaver er ikke endelig fastlagt på forhånd, men de vil omfatte driftsopgaver, strategisk udvikling, pædagogisk ledelse og personaleledelse. 

Brøndby Gymnasium er et privat gymnasium med både stx og hf. Vi har 300 elever og ca 40 medarbejdere. Vi ligger på Brøndby Stadion i Sportsbyen med Brøndby IF, Danmarks Idræts Forbund og Team Danmark som nære samarbejdspartnere. Vi har en tæt kontakt til vores lokalområde.  

Vores motto er: Det lille gymnasium med den store effekt, og vi har fokus på et gymnasiemiljø med idræt, it og nærvær i centrum. Brøndby Gymnasium har i snart 20 år arbejdet med digitalisering, talentudvikling og relations-opbygning ift. at skabe et uddannelsesmiljø, som understøtter vores elevgruppe. Vi har et mål om, at der ikke skal være langt fra initiativ til realisering. Vores indsatsområde i dette skoleår er målrettet faglig trivsel, digital videndeling og supervision. Vi tilstræber at tilbyde de unge den bedst mulige uddannelse og dannelse i et trygt miljø med højt til loftet. 

Vi har som ét ud af to gymnasier i Danmark en meget populær studieretning med Idræt A og vi har i samarbejde med Brøndby Masterclass et særligt hf-tilbud på 5 semestre. 

I ledelsen og administrationen har vi fokus på høj kvalitet i opgaveløsningen. Vi arbejder løbende med at optimere arbejdsgange og kommunikation til gavn for elever, lærere og gymnasiet som helhed. Som vicerektor vil du stå midt i brændpunktet for både den driftsmæssige og strategiske udvikling. Du får ansvaret for en række centrale processer og jobbet fordrer gode samarbejdsevner, empati, idérigdom og gennemslagskraft. Vi søger en vicerektor, der sammen med alle gymnasiets aktører kan bidrage til, at Brøndby Gymnasium bliver en endnu bedre skole. Som vicerektor vil du desuden være stedfortræder for rektor. 

Primære arbejdsopgaver 

Drift

Overordnet og daglig ledelse sammen med rektor, øvrig ledelse, administration, lærere og elever. Deltage i bestyrelsesmøder, samarbejdsudvalg, arbejdsmiljøudvalg, timefagfordeling i samarbejde med uddannelsesleder, ansættelsesudvalg, fastholdelsesbestræbelser samt digitalisering af arbejdsgange og undervisning. Diverse indberetningsopgaver, progressionsplaner og eksamenstilrettelæggelse i samarbejde med uddannelsesleder indgår i porteføljen. 

 

 

Strategisk udvikling 

Brøndby Gymnasiums kompetenceplan for efteruddannelse, diverse digitaliseringstiltag ift. undervisning, kunstig intelligens og eksamensafvikling samt sammensætningen af gymnasiets studieretninger er strategiske udviklingsopgaver, som bliver en vigtig del af vicerektors ansvarsområde. 

 

Pædagogisk ledelse 

Sammen med lærerkollegiet og gymnasiets ressourcepersoner arbejdes med trivsel, tilstedeværelse, studietimer og teamopgaver. Planlægning af flerfaglige forløb. 

 

Personaleledelse 

De i årshjulet planlagte medarbejderudviklingssamtaler, opgavesamtaler, faggruppeudviklingssamtaler og tidsregistreringssamtaler fordelt mellem vicerektor og rektor. 

 

Tiltrædelse 1. marts 2025 

Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst 

Du kan finde yderligere information om Brøndby Gymnasium på gymnasiets hjemmeside www.brgym.dk  

Har du spørgsmål til den opslåede stilling, er du velkommen til at kontakte rektor Pia Sadolin pr mail ps@brgym.dk eller på telefon 21225859 

Ansøgningerne vil blive behandlet løbende. Alle ansøgere får kvitteringer pr mail for modtaget ansøgning. Ansøgningen sendes gennem gymnasiejob.dk senest 10. december 2024 

 

Der afholdes 3 mulige samtalerunder: 

Første runde tirsdag 17.12 

Anden runde fredag.10.1 

Tredje runde onsdag 22.1 

 

Vi glæder os til din ansøgning 

 

På Brøndby Gymnasiums vegne, 

Pia Sadolin 

Rektor 

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Brøndby Gymnasium
  • Adresse
    Brøndby Stadion 28A, 2605 Brøndby
  • Geografi
    Region Hovedstaden
  • Stillingskategori
    Vicerektor
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Jobnr.
    68070
  • Ansøgningsfrist
    10-12-2024
Opret jobagent
På baggrund af dette job