Undervisere til Handelsgymnasiet
Handelsgymnasiet på Roskilde Handelsskole søger engagerede undervisere, der ønsker at bidrage til et ambitiøst læringsmiljø med fokus på faglighed, dannelse og trivsel.
Til det nye skoleår søger vi undervisere til afsætning, virksomhedsøkonomi, international økonomi, matematik og spansk. Vi er også åbne over for andre fagkombinationer, der ligger inden for Handelsgymnasiets fagrække.
Du er engageret og samarbejdende
Det vigtigste for os er, at du har et grundlæggende engagement i eleverne og deres læring og trivsel ud fra et stærkt elevcentreret fokus, og at du ønsker at samarbejde tæt om undervisningen og eleverne med erfarne og dygtige lærerkolleger, studievejledere og studieadministrationen.
Du kan blive en del af vores gymnasium, hvis du:
- kan motivere og skabe et godt læringsmiljø på dine hold
- er fagfagligt velfunderet og brænder for at videregive dit fag til eleverne
- har kandidateksamen fra universitet, handelshøjskole eller anden videregående uddannelse og opfylder de faglige mindstekrav for gymnasieundervisning (mangler du et kursus eller to hører vi også gerne fra dig)
- har relevant erhvervserfaring, hvis du søger som underviser i et erhvervsrelateret fag
- har undervisningserfaring og måske pædagogikum.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er både faste fuldtidsstillinger og årsvikariater. Ansættelse og aflønning efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den pågældende organisation.
Tiltrædelse
1. august 2025.
Ansøgningsfrist
16. maj 2025. Samtaler afholdes i uge 21 og 22.
Vedlæg eksamensbevis, cv og evt. anden relevant dokumentation når du ansøger.
Alle interesserede ansøgere med opfordres til at søge uanset alder, køn, religion og etnicitet.
Mere information
Du er velkommen til at kontakte uddannelseschef Mikkel Lunding Smith på telefon 8852 3232 eller viceuddannelseschef Rikke Lücking Larsen på telefon 8852 3230 for at høre mere om stillingerne.
Om os
Handelsgymnasiet på Roskilde Handelsskole er et dynamisk og pædagogisk velfunderet gymnasium med gode muligheder for fortsat udvikling. Vi sætter eleven og elevens læring i centrum, og det understøttes med nye pædagogiske, didaktiske og digitale udviklingstiltag og –projekter.
Vi udbyder et bredt spekter af studieretninger, hvoraf mange er præget af et internationalt fokus. Vores samarbejdspartnere findes således både lokalt, regionalt og globalt. Vi er cirka 95 undervisere og 1300 gymnasieelever.
Handelsgymnasiet udgør sammen med de øvrige uddannelser og administrative funktioner på Roskilde Handelsskole en fleksibel arbejdsplads med engagerede kolleger og elever.
Læs mere om Handelsgymnasiet på www.rhs.dk.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Roskilde Handelsskole - Adresse
Bakkesvinget 67, 4000 Roskilde - Geografi
Region Sjælland - Undervisningsfag
Matematik & Spansk & Afsætning & International økonomi & Virksomhedsøkonomi - Stillingskategori
Vikariat & Underviser - Ansættelsesforhold
Fuldtid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Jobnr.
68430 - Ansøgningsfrist
16-05-2025
På baggrund af dette job