
Virum Gymnasium søger lærere i matematik, fysik og idræt
Faste stillinger eller vikariater med matematik, fysik og idræt
Virum Gymnasium søger en eller flere lærere i fagene matematik, fysik og idræt. Der er mulighed for både faste stillinger og vikariater til besættelse pr. 1. august 2025. Både ansøgere med og uden pædagogikum har interesse. Ansøgningsfristen er den 26. maj kl. 12, men der læses ansøgninger og afholdes samtaler løbende.
Virum Gymnasium er en levende og spændende arbejdsplads med engagerede og vidende kolleger og ikke mindst søde unge mennesker. Du vil opleve en velfungerende skole med fokus på viden og glæde og en uformel arbejdstone præget af hjælpsomhed, naturlig venlighed og godt humør. Vi har 14 spor på 1g- og 2g-årgangen og 13 på 3g-årgangen og er i alt ca. 1.140 STX-elever samt 115 lærere og øvrige ansatte.
Dagligdagen gennemsyres af en høj faglighed, hvor nysgerrighed, engagement og den enkelte elevs og ansattes læring og trivsel tages alvorligt. Den enkelte skal i et forpligtende fællesskab opleve et trygt og udviklende læringsmiljø. Derfor er centrale elementer for både elever og ansatte åbenhed, tillid, gensidig respekt og samarbejde. De fire overordnede nøgleord i gymnasiets værdigrundlag er faglighed, fællesskab, medborgerskab og internationalisering.
Kan du nikke genkendende til dette, hører vi meget gerne fra dig.
Ansættelse
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og i øvrigt efter nærmere aftale.
Tiltrædelse
Pr. 1. august 2025.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vicerektor Andreas Holmsted Olesen på telefon 61701973.
Ansøgning
Ansøgning, CV og relevante bilag fremsendes via Gymnasiejob.dk senest den 26. maj kl. 12.
Vedlæg dokumentation for afsluttet eksamen, evt. pædagogikum, undervisnings-erfaring og lignende. Angiv, hvilke fag du evt. har undervisningskompetence i – ud over mindst et af de opslåede fag.
Alle ansøgere får elektronisk besked, når ansættelsesprocessen er afsluttet.
Vi ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: www.virum-gym.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Virum Gymnasium - Adresse
Fuglsangvej 66, 2830 Virum - Geografi
Region Hovedstaden - Undervisningsfag
Fysik & Idræt & Matematik - Stillingskategori
Adjunkt/lektor & Vikariat & Underviser - Ansættelsesforhold
Fuldtid & Deltid & Timerester - Ansættelsens start
01-08-2025 - Jobnr.
68514 - Ansøgningsfrist
26-05-2025
På baggrund af dette job