
Risskov Gymnasium søger et antal årsvikarer
Risskov Gymnasium søger et antal årsvikarer. Vi har brug for lærere med kompetence i følgende fag - evt. i kombination med andre gymnasierelevante fag:
Erhvervsøkonomi, matematik, fysik, religion og spansk
Alt efter hvordan vi kombinerer fagene kan der være tale om fuld tid eller deltid.
Risskov Gymnasium er beliggende i den nordlige del af Aarhus. Vi har i øjeblikket omkring 700 elever på skolen. Vi tilbyder en bred vifte af studieretninger - og lægger vægt på at have fagligt stærke tilbud inden for alle hovedområder. En af skolens værdier er ”ambitiøs faglighed”, og vi arbejder målrettet med at sikre den enkelte elev det allerbedste udgangspunkt for videre studier. Det er vores vision, at vi vil være tæt på den enkelte elev, så vi kan udfordre og støtte hver enkelt elev bedst muligt. Vi søger derfor lærere, som har blik for, hvordan man motiverer og udfordrer eleverne - uanset deres faglige udgangspunkt.
Risskov Gymnasium har gennem nogle år arbejdet systematisk med at skabe en bæredygtig skole, og vi er certificeret ”Grøn Skole”. Vi vil gerne sætte fokus på bæredygtighed både i miljømæssig og social forstand, fordi vi derigennem viser eleverne, hvordan man aktivt kan tage medansvar for fællesskabet. Samtidig vil vi gerne udfordre eleverne til at tænke over, hvordan de kan bidrage til en mere bæredygtig udvikling – både lokalt, regionalt og globalt. Vores nye kolleger skal derfor være med til at understøtte vores grønne profil.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst indgået mellem Staten og GL. For yderligere oplysninger er man velkommen til at kontakte rektor Gitte Horsbøl - gh@risskov-gym.dk eller telefon: 86214077.
Motiveret ansøgning indeholdende CV, eksamenspapirer samt evt. udtalelser bedes sendt via www.gymnasiejob.dk senest d. 5. juni 2025.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Risskov Gymnasium - Adresse
Tranekærvej 70, 8240 Risskov - Geografi
Region Midtjylland - Undervisningsfag
Erhvervsøkonomi & Fysik & Matematik & Religion & Spansk - Stillingskategori
Vikariat - Ansættelsesforhold
Fuldtid & Deltid & Timerester - Ansættelsens start
07-08-2025 - Jobnr.
68556 - Ansøgningsfrist
05-06-2025
På baggrund af dette job