Rybners Gymnasier

Rybners Gymnasium søger læsevejleder og mentor til nyoprettet stilling

Vi søger én dygtig og engageret læsevejleder og mentor, som brænder for at arbejde for og med de fantastiske unge mennesker, der har deres daglige gang som elever på vores gymnasium.

Hvad kan vi tilbyde

Et spændende arbejde på et moderne gymnasium, hvor ingen dage er ens, og hvor samarbejdet om elevernes trivsel, læring og dannelse er omdrejningspunktet.

Med stor og tæt kontakt til gymnasiets elever har du et yderst meningsfyldt arbejde, hvor du har god mulighed for at gøre en afgørende og positiv forskel for mange.

Et inspirerende arbejdsfællesskab med gode kolleger, hvor vi prioriterer faglig udvikling højt.

Hvad skal du beskæftige dig med

Som læsevejleder og mentor på Rybners Gymnasium er det din opgave at understøtte og styrke elevernes trivsel på skolen med fokus på de elever, der har et særligt behov for støtte i forhold til at fastholdes i og gennemføre uddannelsen.

Du vil som læsevejleder og mentor indgå i et lille team med gymnasiets læsevejledere og mentorer. Du vil derudover få et tæt samarbejde med gymnasiets ledelse, studievejledere, gymnasiesekretariatet samt lærerne på både STX, HHX og HTX.

Dine opgaver vil primært bestå i

  • at varetage mentorsamtaler med elever med særlige støttebehov (fx elever med funktionsnedsættelser, svære hjemmeforhold, sociale udfordringer eller elever i sorg)
  • at udrede for ordblindhed og oprette sager i SPS-systemet
  • at varetage studiestøttetimer for at støtte elever med særlige behov i at danne overblik, planlægge, studieteknikker og lære hensigtsmæssige strategier og metoder i forhold til studiet
  • at henvise og hjælpe eleverne til forskellige relevante støttetilbud, som ligger udenfor skolen
  • at være med til at understøtte lærere og studiestøttegivere ift. læsevejledning og SPS
  • at hjælpe ordblinde elever med installation af og instruktion i brugen af LST (Læse-Skrive-Teknologi)
  • at sikre relevant og hensigtsmæssig kommunikation med elevernes lærere og øvrige medarbejdere på skolen.

Hvad forventer vi

  • Du har en relevant uddannelse med en pædagogisk vinkel og indsigt
  • Du har erfaring med arbejdet med unge i udsatte positioner
  • Du udviser stor tålmodighed og empati
  • Du har særligt gode kommunikative kompetencer og evner at tale med alle interessenter i øjenhøjde
  • Du arbejder meget struktureret og har grundlæggende flair for IT
  • Du er motiveret for at arbejde med unge mennesker og dygtige kolleger i et aktivt uddannelsesmiljø
  • Du trives med at arbejde selvstændigt og kan planlægge din egen dag.

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelse sker i henhold til Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten eller i henhold l Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af den 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger, Cirkulære om aftale om Løn for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse af 31. januar 2025 samt Cirkulære om aftale om Arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse af 3. maj 2022. . Lønnen bliver fastlagt efter principperne for Ny Løn.

Der er tilknyttet en attraktiv pensionsordning til jobbet.

Du vil forud for ansættelse elektronisk blive bedt om at give samtykke til, at vi kan indhente straffeattest samt børneattest.

Ansættelsesstedet omfatter alle Rybners’ adresser i Esbjerg.

Ansøgning

Hvis du synes, at jobbet lyder spændende, og passer ovennævnte kvalifikationer på dig, kan du søge jobbet ved at klikke på "Søg jobbet" og udfylde skemaet efter den givne anvisning.

På Rybners vil vi gerne modtage ansøgninger elektronisk via vores rekrutteringssystem, da vi ønsker at sikre den bedst mulige og mest effektive behandling af ansøgningerne, herunder at efterleve persondataforordningens krav.

Når du har sendt din ansøgning, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på at denne e-mail og senere e-mails fra Rybners kan være modtaget i din mappe "uønsket post".

Alle interesserede, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge.

Samtaler forventes gennemført løbende.

Kontakt:

Rektor Troels Finjord Højberg for yderligere oplysninge - tlf. 61 60 07 92.

Rybners
På Rybners udbydes attraktive uddannelser, der udfordrer eleverne, så de bliver så dygtige som de kan. Vi tror på, at høj faglighed og stort engagement er afgørende for elevernes læring, og arbejder for dette gennem særligt fokus på kompetente og motiverede medarbejdere og tæt samarbejde og dialog med elever, virksomheder og andre samarbejdspartnere.

 

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Rybners Gymnasier
  • Adresse
    Grådybet 73G, 6700 Esbjerg
  • Geografi
    Region Syddanmark
  • Stillingskategori
    Vejleder
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid
  • Undervisningsfag
    Læsevejledning
  • Ansættelsens start
    01-08-2025
  • Jobnr.
    68557
  • Ansøgningsfrist
    06-06-2025
Opret jobagent
På baggrund af dette job