Ørestad Gymnasium

Ørestad Gymnasium søger en vejleder på fuldtid

Hvem er vi?

På Ørestad Gymnasium arbejder vi for, at alle elever opnår den bedst mulige faglige og sociale udvikling som handledygtige, ansvarsfulde og kreative mennesker. På Ørestad Gymnasium ses eleverne som personer med forskellige potentialer, hvilket lærerne naturligt planlægger deres undervisning ud fra. Ud over at blive set og hørt skal eleverne på Ørestad Gymnasium mærke, at de er deltagere i et inkluderende fællesskab, hvor værdier såsom anerkendelse, mangfoldighed og nysgerrighed vægtes højt. Ørestad Gymnasium er et fagligt og socialt samlingspunkt. Vi er et gymnasium med et levende skolemiljø, hvor elevernes ideer tages alvorligt, og hvor lærerne og eleverne i fællesskab udvikler skolen. Læs mere om skolen på vores hjemmeside www.oerestadgymnasium.dk

Hvad er opgaven?

Vi oplever at flere og flere af eleverne har brug for støtte i deres tid på skolen. Derfor søger vi en ny medarbejder, til en helt ny stilling, som har lyst til og mod på at forme og skabe den bedst mulige vejledningsfunktion sammen med vores to dygtige og erfarne studievejlederkolleger der arbejder halvdelen af deres arbejdstid i vejledningen. 

Du skal kunne se dig selv trives i det følgende:

Som vejleder er du en vigtig sparringspartner for vores elever i deres fagvalg og personlige overvejelser om alt fra SU til sygdom, særlige udfordringer, og måske har de tanker om at droppe ud.  Du skal derfor have mod på og lyst til at komme tæt på eleverne i vejledningssituationen, både kollektivt og individuelt, og følge dem i nært samarbejde med studievejledningsteamet, ledelsen, lærerteamet, evt. forældre, eksterne aktører mm. 

Hvem er du? 

  • Du er en person, der elsker at beskæftige dig med mennesker, unge som ældre, og som finder energi i at se unge lykkes.
  • Du arbejder struktureret, følger tingene til dørs, og har lyst til at navigere i en, til tider, travl hverdag, hvor mange forskellige meninger og følelser i en vejledningssituation skal balanceres i en forvaltningsmæssig kontekst. 
  • Du kender dig selv godt, og har mod og nysgerrighed på at finde alternative løsninger for vores elevers trivsel og afsøge muligheder for gennemførsel af uddannelsen. 
  • Du har viden om konflikthåndtering.
  • Du skal kunne rumme at have mange samtaler på en dag, og evne at se løsninger selv når det kan se svært ud.
  • Du skal være en udpræget holdspiller, og også kunne lide at gå forrest når opgaven kræver det.
  • Du har erfaring med og kan lide administrative opgaver i portaler og systemer som Lectio og Docunote, SPS mm, da disse opgaver følger med stillingen, og hjælper os med at spotte og støtte elever, der har det svært. 

Hvad er dine kvalifikationer

Måske er du gymnasielærer, vejleder, socialrådgiver, pædagog, folkeskolelærer eller har tilsvarende relevant uddannelse.

Du har konkrete værktøjer til at afholde samtaler med eleverne.

Du har en stor viden om diagnoser som adhd, angst, autisme mm.

Du har erfaring med at arbejde og vejlede unge og kender til det administrative arbejde, der følger med.

Du har viden om uddannelsessektoren, gerne ungdomsuddannelserne.

Nyttigt at vide!

Studievejledningen indgår i et supervisionsforløb i skoleåret 25-26, som skal styrke sparringen i vejledningen og samarbejdet generelt om de svære sager.  

Der er i øvrigt møder både internt i studievejledningen og med administration, lærere og ledelse, og også teammøder i sigte - så det skal også være noget, du trives med og i. 

Alt efter dine kvalifikationer kan efteruddannelse være en del af det at varetage en ny funktion - så det skal du være interesseret i.

Jobbet som vejleder er givende, vil give dig en stor indsigt i skolens liv, klassernes fællesskaber og elevernes udfordringer.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuldtid, og løn, pension og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst

Ansættelsen starter 1. august 2025 eller snarest muligt.

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Send din ansøgning, dit cv og relevante papirer inden fredag den 20.6. 2025 kl.12.00. Ansøgninger modtages KUN elektronisk via gymnasiejob.

Vi indkalder til samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Uddannelseschef Annette Kjærholm Rasmussen på akr@adm.oegnet.dk

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Ørestad Gymnasium
  • Adresse
    Ørestads Boulevard 75, 2300 København S
  • Geografi
    Region Hovedstaden
  • Stillingskategori
    Vejleder
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid
  • Ansættelsens start
    01-08-2025
  • Jobnr.
    68608
  • Ansøgningsfrist
    20-06-2025
Opret jobagent
På baggrund af dette job