
HF&VUC NORD søger to årsvikarer til HF-undervisning i engelsk, mediefag og idræt
HF&VUC NORD søger med tiltrædelse til august 2025 to årsvikarer til timerester i engelsk mediefag og idræt. Det drejer sig om følgende ansættelser:
- En stilling i engelsk og mediefag i vores afdelinger i Frederikshavn og Hjørring på 80% eller fuld tid (afhængigt af holdoprettelse). Timerne kan evt. opdeles i to ansættelser på en mindre grad.
- En stilling i idræt i vores afdeling i Aalborg på ca. 55%
Som HF-lærer på HF&VUC NORD bliver du en del af en stor skole i stadig pædagogisk og organisatorisk udvikling. Vi har et godt arbejdsmiljø og prioriterer dialog højt – både i samarbejdet mellem kolleger, mellem ledelse og medarbejdere samt i det daglige møde med vores kursister. Vi har stor erfaring i at modtage nye kolleger, fx i form af mentorordning for nye undervisere.
Vi forventer, at du som lærer på HF&VUC NORD arbejder med kursisternes motivation, har stor lyst til at indgå i samarbejde med kolleger i teams og faggrupper, deltager aktivt i pædagogisk og faglig udvikling samt i skolens øvrige liv.
På HF&VUC NORD udbyder vi hf-enkeltfag (både som fremmøde- og onlineundervisning) samt den 2-årige hf-uddannelse. Derudover indgår vi i et samarbejde med SOSU Nord om undervisningen på deres eux-uddannelser.
Du kan læse mere om HF&VUC NORD kan findes på www.hfvucnord.dk.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen i Frederikshavn og Hjørring er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Maria Kallestrup Laursen på mail mkl@hfvucnord.dk eller telefon 21187854.
I forhold til stillingen i Aalborg er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Signe Bracke på mail sib@hfvucnord.dk eller telefon 21187364.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv.
Ansøgere skal have faglig kompetence til undervisning på niveauer i de gymnasiale uddannelser, jfr. undervisningsministeriets bestemmelser herom.
Ansøgningsfristen er søndag den 29. juni 2025. Der afholdes samtaler løbende.
Ansøgningen skal sendes elektronisk via HF&VUC NORDs hjemmeside: www.hfvucnord.dk/ledigestillinger
Sammen med ansøgningen vedhæftes eksamensbeviser, samt øvrig relevant dokumentation på efteruddannelse.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
HF&VUC NORD - Adresse
På Sporet 8B, 9000 Aalborg - Geografi
Region Nordjylland - Undervisningsfag
Engelsk & Idræt & Mediefag - Stillingskategori
Underviser - Ansættelsesforhold
Fuldtid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Jobnr.
68635 - Ansøgningsfrist
29-06-2025
På baggrund af dette job