NEXT Baltorp Business Gymnasium

NEXT Baltorp Business Gymnasium HHX søger årsvikar i afsætning

Brænder du for at undervise nutidens unge i faget afsætning? Vil du bidrage til et inkluderende og inspirerende læringsmiljø? Så er det måske dig vi søger!

Vi har en kollega, der skal tage pædagogikum og har derfor behov for hjælp til faget afsætning. Du kan være på vej ind til en karriere som gymnasielærer, have lyst til at prøve noget nyt eller lede efter et sted, du kan holde din underviserevner ved lige.

Hvem er vi? 
Baltorp Business Gymnasium HHX er en del af NEXT Uddannelse København og er beliggende i Ballerup. På campus tilbyder vi en bred vifte af uddannelser, herunder HHX, EUX, erhvervsuddannelser, 10. klasse samt efteruddannelse. På HHX er der omkring 320 elever og et engageret lærerteam på 35 undervisere.

Vi tilbyder to helt særlige studieretninger forsvar og politi og de klassiske merkantile studieretninger økonomi og marketing.

Hos os er undervisningen praksisnær, aktuel og tæt forbundet med virkeligheden. Vi samarbejder aktivt med virksomheder og videregående uddannelser for at give eleverne den bedst mulige faglige og personlige ballast. Vi lægger stor vægt på at skabe et anerkendende og udviklende miljø – for både elever og medarbejdere – hvor trivsel, motivation og læring går hånd i hånd.

Hvem er du?
Du har en stærk faglig baggrund og en lyst til at gøre undervisning nærværende, relevant og motiverende – gerne med blik for aktuelle tendenser, herunder kunstig intelligens (AI), som er vores særlige indsatsområde i det kommende skoleår. 

Du har ideer til at bringe undervisningen tættere på virkeligheden, og du vil gøre dig umage for at give eleverne faglighed med kant og perspektiv. Du har redskaber til at bringe eleverne i spil og få dem til at gøre sig umage.

Du kan både være ny eller erfaren i undervisningsverdenen – vigtigst er, at du:

  • har en relevant kandidatuddannelse inden for fagområdet 
  • har lyst til at undervise unge på HHX
  • er nysgerrig på pædagogisk udvikling og problemorienteret undervisning
  • har evnen til at skabe et inkluderende og inspirerende læringsmiljø
  • kan bidrage aktivt til samarbejdet i vores stærke faglige og sociale lærerkollegium


Vi tilbyder dig

  • undervisning i afsætning på HHX 
  • besøg af og hos firmaer
  • mulighed for at arbejde projektorienteret og tværfagligt – fx med fokus på AI og iværksætteri
  • et onboardingforløb, hvor du bliver klædt godt på til rollen som underviser
  • et kollegialt fællesskab med høj faglighed, sparring og plads til udvikling
  • en hverdag hvor vores mottoer "Vi gør os umage", "Tættere på virkeligheden" og "Plads til alle – ikke til alt" sætter retning for både undervisning og skolekultur

 

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 28 timer ugentligt og er tidsbegrænset til et år. 

Løn, pension og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. 

Ansættelsen starter 1. august 2025 og udløber sommeren 2026.

Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.
 

Ansøgning og kontakt

Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter til os, hvis stillingen er noget for dig.

Vi holder løbende ansættelsessamtaler. 

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte vicerektor Rune Veigert på mail rve@nextkbh.dk eller telefon 2122 1876 eller Jacob Nielsen på mail jni@nextkbh.dk eller telefon 6065 3329.

Om NEXT

NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. I det kommende skoleår har vi AI som vores indsatsområde. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.

NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Det betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skole- og arbejdstiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    NEXT Baltorp Business Gymnasium
  • Adresse
    Baltorpvej 20A, 2750 Ballerup
  • Geografi
    Region Hovedstaden
  • Stillingskategori
    Adjunkt/lektor
  • Ansættelsesforhold
    Deltid
  • Undervisningsfag
    Afsætning
  • Ansættelsens start
    01-08-2025
  • Jobnr.
    68667
  • Ansøgningsfrist
    07-07-2025
Opret jobagent
På baggrund af dette job