
Undervisere i økonomi
Undervisere i økonomi til handelsgymnasiet
Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole søger undervisere til virksomhedsøkonomi, finansiering og international økonomi på HHX og EUX Business med tiltrædelse den 1. august 2025 eller snarest muligt derefter.
Vi er
Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole er en hybridskole med fem uddannelser under samme tag: EUX Business, HF, HHX, HTX og STX. Vi er ca. 550 elever. Og vi er rundt regnet 80 medarbejdere, heraf 60 undervisere, som hver dag gør vores bedste for at gøre vores elever så dygtige som muligt både fagligt, personligt og socialt.
Vores grundlæggende værdier er nærhed, åbenhed og muligheder. Vi er ikke større, end at vi kender hinanden – elever og medarbejdere – på tværs af uddannelser og årgange. Vi er åbne for alle, og fordi vi samarbejder på tværs, har vi flere muligheder. Og så ligger vi i Billund Kommune med mange spændende virksomheder lige i baghaven.
Du er
Du har naturligvis de formelle kompetencer på plads. Du er sikkert cand.merc. og har nogle eller flere års erhvervserfaring inden for dit område.
Det er en fordel, hvis du har pædagogikum, men det er ikke noget krav.
Du elsker at lære fra dig og være med til at danne unge mennesker i deres formative alder.
Du har det godt med den nære kontakt til elever og kolleger, og du trives i en mindre organisation, hvor døren står åben til ledelsen, og hvor der er mulighed for at involvere og engagere sig i mangt og meget.
Og så er du sikkert humoristisk og uhøjtidelig anlagt.
Det praktiske
Der er tale om 1-2 faste stillinger på fuld tid eller deltid afhængigt af fagkombinationen.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst på området.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rektor Henrik Jensen på hje@gges.dk eller 75 32 31 00.
Send din ansøgning til Pia Ravnkilde på psr@gges.dk hurtigst muligt og senest fredag den 4. juli 2025 kl. 08.00. Der vil blive afholdt samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole - Adresse
Tinghusgade 20, 7200 Grindsted - Geografi
Region Syddanmark - Undervisningsfag
Finansiering & International økonomi & Virksomhedsøkonomi - Stillingskategori
Adjunkt/lektor & Underviser - Ansættelsesforhold
Fuldtid & Deltid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Jobnr.
68682 - Ansøgningsfrist
04-07-2025
På baggrund af dette job