
VEU konsulent
Chefkonsulent til VEU området med ledelse af AVU, FVU og OBU
OM STILLINGEN
Randers Hf og VUC har ambitioner på veu-området med en række fremtidige projekter, der skal sikre vækst og nye initiativer. Sammen med din Erhverv/VEU-kollega har du ansvaret for at opdyrke og udvide erhvervs og VEU-området og sikre, at Randers HF og VUC når ud med kompetence- og opkvalificeringsstilbud til endnu flere virksomheder og relevante partnere i vores dækningsområde.
Du vil som vores nye chef-konsulent være de offentlige og private virksomheders tætte samarbejdspartner og konsulent, som sikrer, at de har de fornødne uddannelsestilbud til at give deres medarbejdere de rette kompetencer indenfor det almene område. Det vil typisk være korte forløb, som sikrer en opkvalificering af medarbejdernes kompetencer.
Samtidig søger vi en konsulent, der har lyst til at kombinere opgaverne med daglig ledelse af seks avu, fvu og obu-lærere samt en koordinator/skemalægger på området. Du skal også gerne kunne træde til med undervisning, hvis der bliver behov for det. Leder vi efter en blæksprutte eller leder vi bare efter dig, der har mod på en bred stilling i et spændende miljø, der fokuserer på løft af basale kompetencer og almen voksenuddannelse.
Du vil indgå i eksisterende lokale netværk, ligesom du vil indgå i et tæt samarbejde mellem VUC´erne i regionen og på landsplan, hvor vi serviceres af det landsdækkende VUC Erhverv.
Som chefkonsulent skal du
- drive og udvikle VEU-aktiviteten i vores dækningsområder, herunder implementere og sikre drift af aktiviteter
- opsøge udviklingsmidler fra fonde til VEU-indsatser på FVU og OBU-området
- drive udviklingsprojekter på VEU området, herunder et større regionalt socialfondsprojekt
- Sikre administrative processer i samarbejde med det administrative setup
- Have mod på at lede eller samarbejde om medarbejdere, der arbejder med AVU, FVU og OBU, herunder VEU
- Samarbejde med skolens AVU koordinator og skemalægger om daglig drift af området
- Samarbejde og føre tilsyn med skolens driftsoverenskomstparter (link til hjemmesiden)
- Være aktiv del af den øvrige ledergruppe med dertil hørende opgaver i organisationen
- Have undervisningskompetence på området
Opgaver:
- sammen med din kollega på VEU området, udvikle kontaktfladen til samarbejdspartnere
- Være Randers HF & VUC’s ansigt udadtil i forhold til VEU området sammen med vores nuværende VEU-konsulent
- Initiere en ny strategisk ambition med strategiske pejlemærker på avu, fvu og obu området, som du skal sikre bliver omsat til konkrete indsatser
- Have fokus på forandringsledelse og levere god personaleledelse for afdelingens seks medarbejdere
- Sikre AVU, FVU og OBU-områdets tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering, herunder planlægge og drifte ordblindeundervisning for vores treårige hf for ordblinde i tæt samarbejde med uddannelsesledelsen for hf
- Tilsyn af driftsoverenskomstparter
- Efter behov undervise på AVU, FVU eller OBU
Profil
- visionær, innovativ og strategisk tænkende med evnen til at realisere den ønskede fremtid
- samspilsorienteret, god til at skabe kontakter og bruge dit netværk
- inspirerende underviser, gerne med erfaring inden for VEU området
- gerne erfaring med opsøgende arbejde i kommuner og virksomheder
- gerne erfaring med personaleledelse, pædagogisk ledelse og udvikling i en uddannelseskontekst
- god til både at arbejde med pædagogisk nytænkning og mere driftsbetonede opgaver
- god til at styre større projekter
- god til at gå forandringer i møde og håndtere usikkerhed
- involverende med fokus på at inddrage medarbejderne
- ambitiøs i forhold til resultatskabelsen og vedholdende og beslutsom på vejen dertil
Vi tilbyder et selvstændigt og udfordrende job med gode muligheder for udvikling. Du bliver en del af et team med vores nuværende uddannelseskonsulent og en række undervisere på et område med stort udviklingspotentiale.
KONTAKT
Du er velkommen til at kontakte vicerektor Bo Møller for yderligere oplysninger på mobil 22160349 eller på mail bmr@randershfvuc.dk.
ANSØGNING
Ansøgningsfristen er den 5. august 2025 kl. 12
Der vil blive afholdt samtaler i uge 33-34.
LØN OG ANSÆTTELSE
Stillingen ønskes besat senest 1. oktober 2025
Du vil som udgangspunkt blive ansat inden for cheflønsaftalen på trin 35 med et lønniveau, der ligger på ca.50.000 plus 18% pension.
OM OS
Randers HF og VUC har ca 80 medarbejdere Vi tilbyder kompetencegivende undervisning for alle unge og voksne, der har brug for at kvalificere sig til videre uddannelse og arbejdsliv.
Vi har et bredt uddannelsestilbud, hvor vi tilbyder almen voksenuddannelse (AVU), forberedende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning (OBU), HF-enkeltfag, 2-årig HF. Derudover tilbyder vi opkvalificerende efter- og videreuddannelse til både offentlige og private virksomheder.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Randers HF og VUC - Adresse
Nålemagervej 110, 8920 Randers NV - Geografi
Region Midtjylland - Stillingskategori
Administrativ medarbejder & Administrativ leder - Ansættelsesforhold
Fuldtid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Jobnr.
68687 - Ansøgningsfrist
05-08-2025
På baggrund af dette job