
VUC Lyngby søger en HF-engelsklærer - barselsvikar
Vil du arbejde i et spændende uddannelsesmiljø med fokus på samarbejde og udvikling? Og har du lyst til at udfordre dig selv i en stilling, hvor målgruppen er unge og voksne?
Vi søger pr. 1. august 2025 en HF-underviser med kompetence til at undervise i engelsk en barselsvikarstilling.
Periode: 1.8.2025-31.1.2026
VUC Lyngby
Vi er et fleksibelt uddannelsescenter med ca. 60 ansatte, der udbyder undervisning på HF, GSK, AVU, FVU og ordblindeundervisning til ca. 450 kursister. Vi har en stærk teamstruktur, hvor du sammen med erfarne kolleger får mulighed for at skabe de bedste rammer for læring og faglig udvikling.
Bliv en del af et spændende undervisningsmiljø
Vores målgruppe på HF er unge og voksne, der ønsker at opkvalificere sig. Nogle af vores kursister tager kun enkelte fag, andre kursister sætter fagene sammen til en fuld HF enten i enkeltfagssystemet eller på vores 2-årige HF. De lærere vi ansætter, skal være indstillede på både at undervise på den 2-årige HF og på enkeltfag med tilrettelæggelse på såvel e-learning som ordinær klasseundervisning.
VUC Lyngby har et spændende og udfordrende uddannelsesmiljø, der stiller krav til udvikling og kollegialt samarbejde. Vi har en pædagogisk profil, som tager afsæt i rummelighed, nysgerrighed og afklaring. Særligt afklaring er et fokuspunkt, da vi i indeværende kursusår arbejder med synliggørelse af elevernes karriereveje. Du kan læse mere om os på www.vuclyngby.dk, herunder vores uddannelsestilbud, strategi og vision samt pædagogiske profil.
Du har:
- en relevant uddannelse
- viden om tilrettelæggelse af undervisningen alene og i samarbejde med andre i faggruppen og i teams
- gerne undervisningserfaring
- gennemslagskraft og gode relationskompetencer
- evnen til at motivere og udfordre unge og voksne med forskellige baggrunde og videreudvikle et godt læringsmiljø
- lyst til at gøre en forskel for vores kursister og elever og VUC Lyngby som organisation
Du er:
- energisk og engageret
- empatisk og deltagende
- i stand til at holde mange bolde i luften
- åben og inddragende
- en god klasserumsleder
- en nysgerrig didaktiker
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Staten og Gymnasieskolernes Lærerforening.
Har du spørgsmål? Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte rektor Jesper Skibsted Als for yderligere informationer på jal@vuclyngby.dk.
Kan du matche ovenstående profil, så søg ved at benytte dette link:
https://www.gymnasiejob.dk/soeg-stilling/68700
Ansøgningsfrist: 8. juli 2025
Ansættelsessamtaler: løbende
Ansættelse: fra 1. august 2025
Vi glæder os til at høre fra dig!
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
VUC Lyngby - Adresse
Nybrovej 114, 2800 Kongens Lyngby - Geografi
Region Hovedstaden - Undervisningsfag
Engelsk - Stillingskategori
Vikariat - Ansættelsesforhold
Deltid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Jobnr.
68700 - Ansøgningsfrist
08-07-2025
På baggrund af dette job